Fyrvæsnets Udvikling i Danmark

10 Fyrvæsnets Udvikling i Danmai'k. anden og billigere Løsning af den Opgave at an- vende store Linsefag. Dette opnaaedes ved at lade den omdrejende Del af Fyrapparatet hvile i et ring- formet Kviksølvbad, hvorved Gnidningsmodstanden reduceredes saa betydeligt, at tunge Apparater, der tidligere gjorde een Omdrejning i 3 å 4 Minutter, nu bringes til at rotere ved et almindeligt Urværk med en Omdrejningshastighed af indtil een Omdrejning i 10 Sekunder. I Hovedtrækkene er disse Apparater konstruerede saaledes, at den omdrejende Del af Apparatet an- bringes paa den øverste End© af en lodret Aksel, hvis Underdel paa en Sportap staar i et Spor, og den øverste Del styres i et Halsleje. Over eller under Halslejet er befæstet en ringformet Flyder, der gaar ned i en ringformet Jærngryde. I denne Gryde hældes Kviksølv, til den roterende Del af Apparatet netop flyder, saaledes at der ingen Tryk kommer i Sporlejet. Sporlejet er kun bestemt til at tage til fældig Overvægt, som fremkommer, f. Eks. naar Be- tjeningsmanden gaar ind i Apparatet. Fig. 3 viser Underdelen af et saadant Apparat. Paa Grund af den hurtige Rotation er disse Fyr forskellige i Udseende fra de ældre Fyr, idet Blin- kets Længde er bragt ned fra at vare i flere Sekunder til at. vare under j Sekund. De kaldes derfor Lynfyr. De første Fyrapparater af denne Art var udstil- lede paa Chikagoudstillingen i 1893, allerede i 1895 tændtes de første to Lynfyr hos os, og efter den Tid er alle Blinkfyr, der er oprettede herhjemme, af denne Type. De er nu indførte i alle Lande, se- nest i England, hvor man til at begynde med ikke holdt af de korte Blink. Paa Grund af, at Blinkene er saa korte, maa de for at kunne pejles (den Opera- tion, hvorved man finder Retningen fra et Skib til et Fyr eller anden Genstand, der observeres) komme hurtigt efter hinanden, og den længste Tid, der maa være mellem to paa hinanden følgende Blink, er der- for sat til 5 Sekunder. Et, Lynfyr, der vist vil være flere af Tilhørerne bekendt, er Fyret paa Fortet paa Middelgrunden. Linseapparatet er her af 2den Orden med to Linsefag, der spænder over en horisontal Vinkel paa 180° og roterer een Gang i 10 Sekunder, saaledes at Fyret viser eet Lyn hver 5 Sekunder. Som Eksempel paa, hvor meget der vindes i Lys- styrke ved disse Fyr uden synderlig Forøgelse i An- skaffelsesprisen, skal jeg anføre, at et Fyrapparat af den ældre Type til Skjoldnæs Fyr, der er af samme Orden som det paa Middelgrundsfyret, har et proji- ceret Linseareal af 6500 Kvadratcentimeter, me- dens det projicerede Linseareal for Apparatet paa Middelgrunden er ca. 50,000 Kvadratcentimeter, saa- ledes at Lysstyrken er ca. 7 Gange saa stor. For Nolsø Fyr, hvis Linseapparat er betydelig dyrere end Middelgrundsfyret, er det projicerede Areal ca. 15,000 Kvadratcentimeter; sidstnævnte er et af de omtalte Apparater med meget stor Brændvidde. Den nævnte Sammenligning er et af de gunstigste Tilfælde for Lynfyret; men som Gennemsnit kan det siges, at man ved Indførelsen af Lynfyr har forøget Fyrenes Lysstyrke 4 Gange, og tilmed har man faaet en Fyrkarakter, der skiller sig- godt ud fra de ældre, saaledes at det, derved er bleven lettere at finde ny Fyrkarakterer, der skiller sig godt ud fra alt eksi- sterende Fyr. Jeg skal endnu herom kun nævne, at de hurtig- roterende Fyrapparater arbejder fortrinligt cg med mindre Vedligeholdelsesomkostninger end de lang- somt roterende Fyrapparater. Efter at Linsefagenes Størrelse ved Lynfyrenes Indførelse forøgedes saa meget som foreløbig muligt, har man i de senest© Aar arbejdet paa at forøge Fyrenes Lysstyrke ved at indføre klarere lysende Brændere. En Brænders Klarhed maales ved dens Lysstyrke pr. Arealenhed. Brænderens Middelklar- hed er Brænderens totale Lysstyrke divideret med Brænderens projicerede Areal. Klarheden er imid- lertid meget ujævnt fordelt over Flammen. Efter vore Fotometerforsøg- har det vist sig-, at det er Brænderens Klarhed omkring den midterste Del, der er nærmest Linsens Brændpunkt, som staar i et be- stemt Forhold til Linsens Lysstyrke. I de koncentriske Vægebrændere til Mineralolie er den største Klarhed, der opnaas, for et større Areal midt i Flammen ca. 10 Hefnerlys pr. Kvadrat- centimeter, og Klarheden stiger kim langsomt med Brænderens Størrelse og aldeles ikke i rimeligt For- hold til Olieforbruget. Den to-Vægers Brænder har saaledes en Klarhed af ca. 5 Lys pr. Kvadratcenti- meter og et Forbrug af 0,2 Pund Petroleum pr. Time, den 6-Vægers Brænder en Klarhed af ca. 10 Lys og et Forbrug af 2,8 Pund pr. Time. Da Auerbrænderen fremkom, laa det derfor nær at forsøge denne til Fyrbrug-. Med almindelig Gas lod den sig ikke benytte, da dens Klarhed snarere er ringere end Oliebrændernes, og det varede temme- lig længe, inden der kunde fremstilles Net, der kunde taale en mere intensiv Glødning.