Fyrvæsnets Udvikling i Danmark

Fyrvæsnets Udvikling i Danmark. 11 Efter en længere Forsøgsperiode indførte vi en •Jasglødelysbrænder, der benytter Fedtgas (den samme Gas, der benyttes til Lystønderne) under et Tryk af l,s Meters Vandtryk. Denne Brænders Klarhed omkring Brændpunktet er ca. 30 Lys pr. Kvadratcentimeter. Et Eksemplar af denne Brænder staar her paa Bordet; den har 40 cm. Glødenet, og det vil ses, at den afgiver et meget klart Lys, saa det er ubehageligt at se paa den med ubeskyttet Øje. Den indførtes ved to ny Fyr, Blaavands-Huk og Ru- bjerg-Knude Fyr, der tændtes i 1900. Ved Brugen af disse Brændere opnaas Gange saa stor Lys- styrke, som kan opnaas med den ældre Type Bræn- dere. Dens Forbrug er ikke særlig stort, ca. 22 Øre pr. Time; men der er den Gene ved den, at der skal være Gasværk ved Fyret, hvilket med Bygning koster ca. 25,000 Kr. For at undgaa Gasværket arbejdedes der mange Steder paa at konstruere en Glødelysbrænder, hvor Petroleum direkte i Brænderen forvandledes til Damp eller Gas. Det franske Fyrvæsen udstillede en saadan Brænder paa Pariserudstillingen i 1900, og efter at vi havde gjort Forsøg med den, blev den benyttet ved Hesselø Fyr, der i 1902 fik nyt Fyr- apparat. Vi har i de senere Aar forsøgt videre med for- skellige Petroleumsglødelysbrændere med det Resul- tat, at vi til alle Fyr, hvor vi kan nøjes med en Brænder med 55 mm. Glødenet, anvender en svensk Brænder, der kaldes Lux-Brænderen, og til Fyr, hvor der maa benyttes en større Brænder, anvendes en Brænder fra Pintsch i Berlin med 80 mm. Glødenet. Den store Brænder anvendes i Tilfælde, hvor Blinket vilde blive for kort med den mindre Bræn- der; men i Lysstyrke vindes der ikke noget. Disse Glødebrænderes Klarhed i Nettets midterste Del er ca. 35 Hefnerlys pr. Kvadratcentimeter, og der op- naas ca. 3 Gange saa stor Lysstyrke som med de ældre Brændere. De indføres nu ved alle ny Fyr, der ikke faar en Brænder, jeg om lidt skal omtale, og i ca. Halvdelen af de ældre Fyr med stor, kon- centrisk Vægebrænder er disse ombyttede med de nu omtalte Glødebrændere. Petroleumsglødebræn- derne har tilmed den Fordel at være meget øko- nomiske. Den mindre Brænder koster ca. 10 Øre i Timen og den store ca. 17 Øre i Timen, medens de ældre Brændere, der gav saa meget mindre Lys, kostede fra 15 til 28 Øre i Timen. Jeg skal be- mærke, at det har været forbundet med Vanskelig- heder at skaffe gode Glødenet til disse Gløde- brændere, særlig til den store Brænder er Nettene dyre, ca. 4i Kr. pr. Stk., og da Nettene underkastes en meget høj Temperatur, holder de ikke længe, gennemsnitlig 100 Timer; men til Trods for det store Netforbrug er Brænderne, som tidligere angivet, øko- nomiske. Ved de to nævnte Forbedringer tilsammen har det saaledes været muligt at forøge Fyrenes Lys- styrke ca. 12 Gange, saa det maa siges, af, de sidste 10 Aar har været af stor Betydning i Fyrvæsnets Udvikling. For de vigtigere, ny Fyr ligger nu Lysstyrken imellem 100,000 og 500,000 Hefnerlys, og i de vig- tigere, ældre Fyr er eller vil Lysstyrken blive forøget, til det 3-dobbelte af, hvad den har været. Jeg skal kortelig omtale Petroleumsglødebrænder- nes Konstruktion. I Hovedtrækkene er den ens i dem alle; det er kun Detaljerne, der er forskellige. Den bestaar af en Luftbeholder, der, forinden Lam pen tændes, pumpes op til ca. 10 Atm. Tryk. Fra denne fører et Rør gennem en Reduktionsventil til Toppen af en lukket Petroleumsbeholder. Reduk- tionsventilen er indstillet saaledes, at Trykket i Pe- troleumsbeholderen er 2| å 2j Atm. Fra Petroleums- beholderen fører et Rør til Brænderen, der er en Art Bunsens Brænder. Petroleumen ledes gennem et eller flere Fordamperør, der ophedes af selve Glødenettet, og udstrømmer da som Petroleums- damp eller Gas med stor Fart gennem et meget lille Hul, der er saadan stillet, at Petroleumsgassen sprøj- ter ind i et Blandingsrum, som er anbragt i passende Afstand fra det lille Udstrømningshul, saaledes af, Petroleumsdampen ved at sprøjte igennem Luften indfører den til fuldstændig Forbrænding nødven- dige Luftmængde. Blandingen af Petroleumsdamp og Luft brænder saa omkring Glødenettet. Forinden Lampen kan tændes, maa Fordamp- ningsrørene opvarmes ved Sprit eller en Lodde- lampe. Under Brændingen kan det lille Hul, hvorigen- nem Petroleumsdampen strømmer ud. tilstoppes af Kul- eller Tjærepartikler, der dannes ved Petrole- ummens Fordampning og delvise Forgasning, hvor- for Hullet af og til maa renses med en dertil bestemt Rensenaal. Lampen er ikke saa let at passe som en Gaslampe; men til Fyr, hvor der er stadig Vagt, egner den sig godt. Samtidig med, at vi har gjort Forsøg med Pe- troleumsglødebrændere har vi ogsaa gjort Forsøg