Fyrvæsnets Udvikling i Danmark

(Særtryk af Den tekniske Forenings Tidsskrift, 30. Aargang, 1. Hæfte.) Fyrvæsnets Udvikling i Danmark. Foredrag holdt i den tekniske Forening af Fyrdirektør H. V. Ravn. Mine Herrer! Jeg har kaldt mit Foredrag Fyrvæsnets Udvikling i Danmark, men efter at jeg har udarbejdet det, viser det sig, at jeg snarere burde have kaldt det Fyrenes Udvikling, idet Tiden kun vil tillade mig at omtale selve Fyrindretningernes Udvikling; men saa kommer jeg til Gengæld ogsaa til at berøre Ud- viklingen i andre Lande, og da særlig i Frankrig, der har været det ledende Land paa Fyrteknikens Om- raade. Danmark hører ikke til de Lande, der som Mid- delhavslandene kan føre deres Fyrvæsens Historie tilbage til Oldtiden; men Fyrvæsnet i Danmark er dog heller ikke af hel ung Dato, idet de første Fyr, Skagen og Anholt Fyr, oprettedes i Aaret 1561. Ved de ældste Fyr var Belysningen simpelt hen et Brændebaal, der brændte i en Jæmtøinde, som ved en Trævippe, omtrent af Form som en gammeldags Brøndvippe, kunde løftes til Vejrs og atter sænkes, naar nyt Brænde skulde lægges paa. Saadan en Fyrindretning brugtes ved Skagen og Anholt, Fyr. Den var vanskelig at passe og brugte en urimelig Masse Brændsel, saa det ofte var vanskeligt at skaffe det nødvendige Brænde tilveje. Senere anvendtes Stenkul, der brændte i en Jærnrist, ophængt i en Vippe. I Løbet af den senere Del af det 18. Aar- hundrede erstattedes Fyrvippen paa Skagen og An- holt af Taarne, paa hvis Top Kulristen anbragtes. De aabne Kulfyr var ikke meget tilfredsstillende, og i fugtigt og stormfuldt Vejr var det meget vanske- ligt for Betjeningspersonalet at holde Baalet i klar Brand, hvorhos de var meget bekostelige. Brænd- selsforbruget ved et saadant Fyr var omkring- 2000 Tønder Kul om Aaret. Dette er betydeligt mere, end der bruges til et elektrisk Fyr med Taagesignal. Med de nuværende Priser vilde dette Forbrug med- føre en aarlig Udgift af næsten 6000 Kr. Til Sam- menligning skal anføres, at ved et 1ste Klasses Fyr med største Type Pet.roleumsglødebrænder er den aarlige Udgift til Petroleum og Glødenet ca. 1000 Kr. I Begyndelsen af forrige Aarhundrede indførtes det at indeslutte det brændende Baal i en Lanterne med Glasruder. Her kunde Trækforholdene ordnes saaledes, at Baalet brændte klart, i alt Slags Vejr; men Pasningen var højst ubehagelig. I Kulfyrenes sidste Tid anvendtes til mindre Fyr Lanternefyr, hvori Lysgiveren var Lampe eller Lys, og da man fandt paa at anvende Reflektorer sammen med disse Lysgivere, og Lamperne for- bedredes, fortrængte Reflektorfyrene efterhaanden helt de dyre Kulfyr. Under denne Udvikling lededes Fyrvæsnet her hjemme af Kommandør Løvenørn, der indlagde sig stor Fortjeneste ved den Dygtighed, hvormed han ledede vort Fyr-, Vager- og Lodsvæsen samt Søkort- arkivet i den første Del af forrige Aarhundrede. Han konstruerede selv vort første større Reflektor- fyr, Christians# Fyr, der tændtes 1805. Reflektoren eller Spejlet, saaledes som del bruges i Fyr, er en blankt poleret Metalflade af en saadan Form, at det Straalebundt, der fra den i Reflektorens Brændpunkt anbragte Lysgiver træffer Reflektoren, tilbagekastes fra denne i et m-ere sammentrængt og derved forstærket Lysbundt. For en Iagttager, hvis Øje er i det fra Reflektoren udgaaende Lysbundt, vil den have den Virkning, at i Stedet for at se Lysgiveren alene vil han se hele Reflektoren eller i alle Tilfælde en betydelig Del af denne som en lysende Skive. Hvor meget det fra Reflektoren udgaaende Lys er stærkere end Flammens Lys afhænger af, hvor fuldkommen Re- flektorens Form og Polering er, samt af Forholdet mellem Topvinkelen i den Lyskegle, der træffer Reflektoren, og den, der udgaar fra Reflektoren. Til Reflektorer i Fyr anvendes hos os polerede Messing- spejle eller forsølvede og polerede Messing- eller Kobberspejle. De første Reflektorer, der anvendtes til Fyrbrug, var flade sfæriske eller parabolske Reflektorer, fil hvilke der anvendtes Lamper med flad Væge uden Lampeglas. Saadanne Reflektorer og Lamper an- vendtes fra 1805 ved Christians^ Fyr. I Frankrig var man allerede paa dette Tidspunkt videre fremme, idet Argandbrændere*) med rund Væge og Lampeglas fra 1790 anvendtes ved Corduan Fyr i dybe, parabolske Reflektioner med betydelig *) Denne Brænder var opfunden af Mr. Argand og udvikledes af ham fra 1780 til 1785.