Fyrvæsnets Udvikling i Danmark

f H.M.WI5 BOGBINDERI PI Æ.SKEFA! I ROSENGAA 2 Lysstyrke. Opfindelsen af Argand-Brænderen var et stort Fremskridt paa Belysningsvæsnets Om- raade, og da denne Brænder paa Grund af, at den har Lampeglas, kan anvendes inde i et dybt parabolsk Spejl, kom den ogsaa i høj Grad Fyrbelysningen tilgode, idet der opnaas betydelig større Nyttevirkning ved at anvende et dybt end et, fladt parabolsk Spejl. Herhjemme anvendtes Argand-Brænderen første Gang til Fyrbrug i Knudshoved Fyr fra 1809. Den almindelige parabolske Reflektor kan tænkes fremstillet ved, at en Parabel drejer sig om sin Akse. Den saaledes fremstillede Flade har som bekendt den Egenskab, at alle Straaler, der udgaar fra Brændpunktet og træffer Spejlfladen, tilbagekastes fra denne i en Linie parallel med Spejlets Akse. Lysgiveren anbringes i Almindelighed i Brænd- punktet; men da Flammen har Udstrækning, vil de fra Spejlet tilbagekastede Straaler ikke alle udgaa parallelt med Spejlets Akse; men de vil danne en Lyskeg'le, hvis Topvinkel kaldes Sprednings- vinklen. Spredningsvinklen vil blive større, jo større Flammen er, og jo mindre Spejlets Brændvidde (Afstanden fra Brændpunktet til Spejlets Bund). Spredningsvinklen vil tilnærmelsesvis være lig den Vinkel, hvorunder Lysgiveren ses fra Spejlets Bund. Størrelsen af parabolske Reflektorer til Fyrbrug opgives efter deres Diameter i Mundingen. Hos os bruges 12z/, 15", 18", 21" og 34" Reflektorer. Her paa Bordet er opstillet en 21" Reflektor. Lys- styrken af denne, naar der anvendes en 2 Vægers Brænder, vil i dens Akse være omtrent 5000 Hefner- lys. Hefnerlys er den Lysenhed, vi bruger ved vore Lysmaalinger. Denne Enhed er ikke meget for- skellig fra den engelske Enhed, et Normallys, og er omtrent V™ af den franske Enhed, en „bec Carcel“ . Denne Lysenhed er bekvem at bruge, idet der i Lampen, der frembringer den, som Lysvædske an- vendes Amylacetat, et Stof af en bestemt kemisk Sammensætning, og ikke et noget varierende Stof som Stearinen i Normallyset eller Rapsolien i Carcel- lampen. Naar Spejlet er ganske nyt, er Lysstyrken betyde- lig højere; men den angivne Lysstyrke er den, der kan opnaas, naar Spejlet har været brugt i længere Tid, og den fine Politur har tabt sig. Med den an- givne Brænder er Spredningen ca. 6° paa hver Side af Spejlets Akse; længere ude falder Lysstyrken meget hurtig. Fyrvæsnets Udvikling i Danmark. Denne Reflektor anvendes i alle vore Fyrskibe samt i en Del Ledefyr, hvor det kun drejer sig om at lyse over en lille Vinkel; man opnaar nemlig med disse Reflektorer en stor Lysstyrke med et lille Petroleumsforbrug, naar det kun drejer sig om at lyse over en lille Vinkel. Ved Landfyrene er ellers Reflektorerne fortrængte af Linseapparater, hvad senere skal omtales. For Fyrvæsnet var Indførelsen af Reflektorer til Fyrbrug- et meget væsentligt Fremskridt. Foruden de tidligere nævnte Fordele fik man nemlig- i dem et godt Middel til at variere Fyrene, idet man ved at ophænge Reflektorerne, enten enkeltvis eller flere samlede, i Grupper paa et Stativ, der kunde roteres ved et Urværk, opnaaede, at Fyret viste Blink i Stedet for fast Lys. En Iagttager vilde nemlig da kun se Fyret, naar Lyskeglen fra en Re- flektor eller en Gruppe af Reflektorer passerede ham. Ved at variere Vinkelafstanden mellem Lys- keglerne og Omdrejningshastigheden kunde saa Fy- ret vise Blink med forskellige Tidsintervaller mellem Blinkene. Paa denne Maade fremkom Blinkfyrene, der nu ganske har fortrængt de faste Fyr for alle Hovedfyrenes Vedkommende. Ved Kulfyrene var en Variation mellem Fyrene paa denne Maade umulig, idet det ene Kulbaal saa ud som det andet, og for at kunne skelne to nær- liggende Fyr fra hinanden, som f. Eks. Kulien og Nakkehoved Fyr, anvendtes paa det ene Sted to Kul baal, hvad der jo yderligere fordyrede det i Forvejen dyre Fyr. Da Reflektorfyrene havde afløst Kulfyrene, an- vendtes endnu faste Fyr i stor Udstrækning og til- vejebragtes ved, at et stort Antal Reflektorer op- hængtes paa et cirkulært Stativ, saaledes at Lyset fordeltes saa jævnt som muligt over den Del af Søen, der skulde belyses. For at faa Plads til Re- flektorerne maatte de anbringes i to eller tre Ræk- ker, og dog blev Lyset ikke helt jævnt fordelt. For at hjælpe herpaa forøgedes Spredningen undertiden ved at anbringe Lamperne noget nærmere Reflek- torernes Bund end Brændpunktet. Jeg skal anføre, at i vort- sidste af denne Slags Reflektorfyr, Fakke- bjerg Fyr, benyttedes 19 Spejle og- Lamper. Omtrent samtidig med, at de nu omtalte para- bolske Reflektorer indførtes ved Fyrene, indførtes en anden parabolsk Reflektor til mindre Fyr. Denne Reflektor kan tænkes fremkommen ved, at en Para- bel drejer sig om en Linie gennem Brændpunktet lodret paa Parablens Midterlinie, og af Reflektor-