Fyrvæsnets Udvikling i Danmark

Fyrvæsnets Udvikling i Danmark. 3 fladen skæres da saa meget bort omkring Omdrej- ningsaksen, at en Lampe med Glas kan anbringes i Spejlets Brændpunkt. Lyset fra Lampen sendes med ensartet Lysstyrke ud i horisontal Retning, men da Reflektoren kun koncentrerer Lyset i hori- sontal Retning og lyser hele Horisonten rundt, er den Lysstyrke, der opnaas, betydelig mindre end med den almindelige parabolske Reflektor. Disse Reflektorer, de saakaldte Sideralspejle, an- vendes endnu ved en Del Havnefyr; men har ved Fyrvæsnet kun været anvendt ved enkelte Smaafyr. Med en almindelig Petroleumsbrænder opnaas med dette Spejl kun en Lysstyrke af ca. 50 Hefnerlys. Den næste store Forbedring paa Fyrvæsnets Om- raade var Indførelsen af Linseapparater af slebent Glas. Her i Landet anvendtes det første Linseapparat paa Kronborg Fyr, hvor Fyret i 1842 forbedredes ved, at et saadant Fyrapparat anbragtes. Paa dette Tidspunkt var Kulfyrene helt for- trængte af Reflektorfyr. Der fandtes dengang i Kongeriget 19 Fyr og 3 Fyrskibe. Af Landfyrene var 5 Blinkfyr og Resten faste Fyr. I Aarene fra 1833 til 1837 var de store Kulfyr, Skagen, Anholt, Nakke- hoved, Fakkebjerg, Gjedser og Hammeren blevet forandrede til Reflektorfyr. I 1843 tændtes vort første større Linseblinkfyr paa Hanstholm ved Indsejlingen til Skagerak. Vi var atter her noget tilbage for den almindelige Udvikling paa Fyrteknikkens Omraade, hvad der vel nærmest maa tilskrives Landets daarlige økono- miske Forhold samt den ringe Forbindelse, der den Gang var med andre Lande. Indførelsen af Linseapparater i Fyr skyldes den geniale franske Fyrtelmiker Fresnel, der virkede for det franske Fyrvæsen fra 1819 til sin Død 1827. Da han fik med Fyrapparater at gøre, blev han hurtig klar over, at man ved Anvendelsen af Linser i Stedet for Reflektorer vilde vinde betydeligt, idet Tabet, Lyset lider ved at kastes tilbage fra en re- flekterende Metalflade, er betydeligt større end det Tab, det vilde lide ved at passere en passende kon- strueret Glaslinse. Den Linseform, Fresnel anvendte, var den plan- konvekse; men da en Linse af den Størrelse, det var nødvendig at anvende til Fyr, vilde blive for tung og af alt for stor Glastykkelse, naar den alminde- lige Form anvendtes, fandt han paa at anvende den trappeformede Linse, hvoraf kun den midterste De] er en plankonveks Linse, medens den øvrige Del er koncentriske plankonvekse Linseringe med samme Brændpunkt som Midterlinsen. Denne Linseform har efter Opfinderen faaet Navnet den fresnelske Linse. Jeg skal minde om, at Linsen har den Egenskab, at Straaler, der udgaar fra en Lysgiver, anbragt i Linsens Brændpunkt, og som træffer Linsen, efter Passagen gennem denne forlader Linsen parallelt med Linsens Akse. Det kostede Fresnel store Anstrengelser at faa en saadan Linse fremstillet, da der den Gang ganske manglede Værktøjer til Slibning af store Glas- stykker. Da en Del Forsøgslinser, der forarbejde- des i 1820, gav et heldigt Resultat, fik Fresnel Fyr- kommissionens Approbation paa at lade forfærdige et helt Linseapparat, bestaaende af 8 Linsefag med 92 cm. Brændvidde, samlede paa et Stel, der kunde rotere ved et Urværk, saaledes at Apparatet roterede een Gang i 8 Minutter, og Fyret da vilde komme til at vise et Blink hvert Minut. De 8 Linsefag var kvadratiske, 76 cm. i Side. Da nogle af dem var færdige, prøvedes de sam- men med en 84 cm. parabolsk Reflektor, der brugtes ved Gorduan Fyr, og det viste sig, at Linsen gav 31 4 Gange saa stor Lysstyrke som Reflektoren. Sam- tidig med at Fabrikationen af Linser forbedredes, ar- bejdede Fresnel ivrigt paa at forbedre Fyrbrænderne, og det lykkedes ham at konstruere en Brænder med fire koncentriske Væger foruden mindre Brændere. Den fire-Vægers Brænder brændte ii Pund Raps- olie i Timen og gav et klart Lys. Olien trykkedes op i Brænderen ved et Urværk. Denne Brænder anvendtes til det oven omtalte Fyrapparat, der op- stilledes paa Corduan Fyr i Juli 1823. Da Linsefagene kun var 76 cm. høje, koncentrerede de kun det Lys, der udgik fra Lampen imellem 22l° under til 22£° over Horisonten, imod denne. Lyset, der fra Lampen gik over Linseapparatet, blev ved et System af Linser og Spejle sendt ud imod Hori- sonten: Denne Del af Fyrapparatet deltog ikke i Rotationen, men kastede Lyset ensartet ud over hele Horisonten, saaledes at Fyret viste svagt, fast Lys imellem Blinkene. Det havde oprindelig været Fresnels Tanke kun at anvende Blinkfyr, og det næste Linseapparat, der sattes i Arbejde, var et Apparat med 16 Linsefag, der skulde vise Blink hvert halve Minut. Det viste sig imidlertid snart, at man ikke raadede over til- strækkelig mange Fyrkarakterer til at undvære det faste Fyr, og Fresnel fandt da let ud af, at hans