Fyrvæsnets Udvikling i Danmark
Forfatter: H.V. Ravn
År: 1600
Serie: 1. Hæfte
Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier
Sider: 12
Emne: Særtryk af Den tekniske Forenings Tidskrift
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
Fyrvæsnets Udvikling i Danmark.
Linse egnede sig til faste Fyr, naar der fremstilledes
en Glastromle, hvis Form frembragtes ved, at hans
Linseprofil drejedes om en vertikal Akse gennem
Brændpunktet. Derved vilde det Lys, som fra den
i Brændpuktet anbragte Brænder gik op og ned-
efter, koncentreres til en mod Horisonten rettet Lys-
skive, der havde ensartet Lysstyrke i alle Retninger.
I de første faste Fyrapparater var det kun den
midterste Del af Apparatet, der var Glas; over og
under dette benyttedes et System af konkave Re-
flektorer, der sendte Lyset imod Horisonten; men
Fresnel konstruerede dog før sin Død nogle mindre
Fyrapparater, hvori der brugtes Prismeringe i Stedet
for Reflektorer. Disse Prismeringe er senere ind-
førte i alle Apparater, men der gik ikke saa faa Aar,
inden man kunde fremstille dem til de store Appa-
rater, til hvilke der kræves meget store Prismeringe.
I 1ste Ordens faste Fyrapparater er de største Prisme-
ringe næsten 2 Meter i Diameter og i 1ste Ordens
Blinkfyr næsten 3 Meter i Diameter.
Paa Fig. 1 er vist et Snit gennem et iste Ordens
Linseapparat. Prismerne over og under Midter-
partiet er saaledes formede, at de Straaler, som
udgaar fra Linsens Brændpunkt og træffer den mod
Brændpunktet vendende Flade af Prismet, efter fuld-
stændig Tilbagekastning i Prismet, forlader dette
parallele med Midterlinsens optiske Akse.
Det første 1ste Ordens faste Fyrapparat med fuld-
stændigt Linseapparat med Prismer tændtes paa
Skerrywore i Skotland i December 1843. Det var
fabrikeret i Paris, og den bekendte skotske Fyr-
ingeniør Allan Stevenson, der havde foranlediget
Apparatets Konstruktion, udtalte sig saaledes
herom: „Intet er skønnere end et fuldstændigt iste
Ordens Apparat, bestaaende af en cylindrisk Linse-
tromle, med 6 Prismeringe under og 13 ovenover,
dannende tilsammen et fuldstændigt Bur af poleret
Krystal, 10 Fod højt og 6 Fod i Diameter.“
Omkring 1850 fabrikeredes det første 1ste Ordens
Blinkfyr med Prismeringe, og fra dette Tidspunkt
var Fabrikationen af Linseapparater kommen ind i
et fast Spor, og der var fastslaaet bestemte Typer af
Apparater.
Der fabrikeres Apparater fra 1ste Orden og ned-
efter til 6te Orden. Brændviddens Størrelse betegner
Ordenen saaledes:
1ste Orden: Brændvidde 92 cm.
2den — — 70 —
3die — — 50 —
4de — — 25 —
5te 18,75
6te — — 15 —
Efter denne Udvikling af Fyrapparaterne hen-
gaar der saa ogsaa en lang- Aarrække, hvori intet
epokegørende Nyt fremkommer. Fremskridtene be-
staar kun i, at Brænderne forbedres, Fabrikationen
af Glas og dettes Slibning fuldkommengøres, og
mange Detailler ved Fyrapparaternes Konstruktion
ændres til det bedre; men det vilde føre mig for
langt at komme ind herpaa.
Som tidligere bemærket fik vi vort første større
Linseapparat til Hanstholm Fyr i 1843. Det var et
roterende Apparat, der viste Blink hver | Minut,
og var for den Tid at regne et godt og kraftigt Appa-
rat; men saa gik der en Aarrække, inden vi fik noget
større nyt Fyr. Noget skyldtes dette vel den sles-
vigske 3-Aars Krig. Da imidlertid Fyrvæsnet efter
Indførelsen af vor fri Forfatning blev lagt ind under
Marineministeriet, korn der mere Fart i Tingene.
Det bestemtes at bygge to 1ste Ordens Fyr, nemlig
Skagens Fyr og Røde Klif Fyr paa Øen Sild paa
Slesvigs Vestkyst samt at udlægge to Fyrskibe, et i
Læsø Rende og et ved Kobbergrund, S.O. for Læsø.
Samtidig nedsattes en Kommission, der skulde
udarbejde Forslag til vore Farvandes Belysning, og
efterat denne Kommission i 1854 liavde afgivet sin
Betænkning, begyndte Fremskridtene for Alvor.
Det var et meget vidtgaaende Forslag, Kommis-