Fyrvæsnets Udvikling i Danmark

Forfatter: H.V. Ravn

År: 1600

Serie: 1. Hæfte

Forlag: J. Cohens Bogtrykkerier

Sider: 12

Emne: Særtryk af Den tekniske Forenings Tidskrift

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 18 Forrige Næste
4 Fyrvæsnets Udvikling i Danmark. Linse egnede sig til faste Fyr, naar der fremstilledes en Glastromle, hvis Form frembragtes ved, at hans Linseprofil drejedes om en vertikal Akse gennem Brændpunktet. Derved vilde det Lys, som fra den i Brændpuktet anbragte Brænder gik op og ned- efter, koncentreres til en mod Horisonten rettet Lys- skive, der havde ensartet Lysstyrke i alle Retninger. I de første faste Fyrapparater var det kun den midterste Del af Apparatet, der var Glas; over og under dette benyttedes et System af konkave Re- flektorer, der sendte Lyset imod Horisonten; men Fresnel konstruerede dog før sin Død nogle mindre Fyrapparater, hvori der brugtes Prismeringe i Stedet for Reflektorer. Disse Prismeringe er senere ind- førte i alle Apparater, men der gik ikke saa faa Aar, inden man kunde fremstille dem til de store Appa- rater, til hvilke der kræves meget store Prismeringe. I 1ste Ordens faste Fyrapparater er de største Prisme- ringe næsten 2 Meter i Diameter og i 1ste Ordens Blinkfyr næsten 3 Meter i Diameter. Paa Fig. 1 er vist et Snit gennem et iste Ordens Linseapparat. Prismerne over og under Midter- partiet er saaledes formede, at de Straaler, som udgaar fra Linsens Brændpunkt og træffer den mod Brændpunktet vendende Flade af Prismet, efter fuld- stændig Tilbagekastning i Prismet, forlader dette parallele med Midterlinsens optiske Akse. Det første 1ste Ordens faste Fyrapparat med fuld- stændigt Linseapparat med Prismer tændtes paa Skerrywore i Skotland i December 1843. Det var fabrikeret i Paris, og den bekendte skotske Fyr- ingeniør Allan Stevenson, der havde foranlediget Apparatets Konstruktion, udtalte sig saaledes herom: „Intet er skønnere end et fuldstændigt iste Ordens Apparat, bestaaende af en cylindrisk Linse- tromle, med 6 Prismeringe under og 13 ovenover, dannende tilsammen et fuldstændigt Bur af poleret Krystal, 10 Fod højt og 6 Fod i Diameter.“ Omkring 1850 fabrikeredes det første 1ste Ordens Blinkfyr med Prismeringe, og fra dette Tidspunkt var Fabrikationen af Linseapparater kommen ind i et fast Spor, og der var fastslaaet bestemte Typer af Apparater. Der fabrikeres Apparater fra 1ste Orden og ned- efter til 6te Orden. Brændviddens Størrelse betegner Ordenen saaledes: 1ste Orden: Brændvidde 92 cm. 2den — — 70 — 3die — — 50 — 4de — — 25 — 5te 18,75 6te — — 15 — Efter denne Udvikling af Fyrapparaterne hen- gaar der saa ogsaa en lang- Aarrække, hvori intet epokegørende Nyt fremkommer. Fremskridtene be- staar kun i, at Brænderne forbedres, Fabrikationen af Glas og dettes Slibning fuldkommengøres, og mange Detailler ved Fyrapparaternes Konstruktion ændres til det bedre; men det vilde føre mig for langt at komme ind herpaa. Som tidligere bemærket fik vi vort første større Linseapparat til Hanstholm Fyr i 1843. Det var et roterende Apparat, der viste Blink hver | Minut, og var for den Tid at regne et godt og kraftigt Appa- rat; men saa gik der en Aarrække, inden vi fik noget større nyt Fyr. Noget skyldtes dette vel den sles- vigske 3-Aars Krig. Da imidlertid Fyrvæsnet efter Indførelsen af vor fri Forfatning blev lagt ind under Marineministeriet, korn der mere Fart i Tingene. Det bestemtes at bygge to 1ste Ordens Fyr, nemlig Skagens Fyr og Røde Klif Fyr paa Øen Sild paa Slesvigs Vestkyst samt at udlægge to Fyrskibe, et i Læsø Rende og et ved Kobbergrund, S.O. for Læsø. Samtidig nedsattes en Kommission, der skulde udarbejde Forslag til vore Farvandes Belysning, og efterat denne Kommission i 1854 liavde afgivet sin Betænkning, begyndte Fremskridtene for Alvor. Det var et meget vidtgaaende Forslag, Kommis-