Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord

99 Bilag 9. havde sin største Udstrækning, „var altfor voldsom i sine Virkninger“. Dette forklares saaledes, at Vandstandsvekslingen i det hele har været for stærk. Oversvømmelserne har til Tider været for store. Afvandingen har undertiden været stærkere end ønskeligt. Foruden Marker og Enge har ogsaa Børskæret efter manges Mening lidt herunder. I den paagældende Egn findes der anseelige Rørbevoksninger, der kan give et værdifuldt Udbytte, saaledes at mange endog vurderer et godt Rørskær lige saa højt eller højere end den bedste Eng paa lige store Arealer. Som Helhed er Rørvæksten øjensynlig svækket efter Aabningen ved Hvide Sande. Dette skyldes vistnok delvis den højere Saltprocent, thi selv om Tagrør vel taaler en vis Saltmængde i V andet, er det dog absolut ingen egentlig Saltvandsplante, og under i øvrigt lige Forhold trives Rørene utvivlsomt bedst og naar deres kraftigste Udvikling i ferskt Vand. Svækkelsen skyldes dog næppe alene Salt- vandet, men ved Siden heraf — paa sine Steder maaske fuldt saa meget den stærke Vandstands veksling, navnlig den lave Vandstand i Foraaret og Forsommeren. Indtræffer der i Forbindelse hermed Nattefrost, savner Rørenes uuge Skud den Beskyttelse, som en høj Vandstand umiddelbart yder; de vokser da svagt og opnaar ikke deres normale Længde. Ogsaa paa anden Maade menes den stærkt skiftende Vandstand at have skadet Rør væksten. Rørene trives bedst i roligt Vand; her kan Slik, affaldne Blade m. ni. bedst bundfælde sig, og dette Materiale danner efter- haanden et for Rørene gavnligt, gødende Lag. Men med den stærke 'Vandstands- veksling faar dette Materiale ikke Ro til at bundfælde sig, og flere Steder mener man at have iagttaget, at hvor Sandbunden før var dækket af et Lag Dynd, er dette nu bort- skyllet, og Bunden er bar. Der gives dog ogsaa Eksempler paa, at Rørvæksten var begyndt at svækkes før 1910. Dette er saaledes Tilfældet paa den Del af „Sandene , der ligger syd for Vejen fra Holmsland, over til Søndervig, og som staar i aaben Forbindelse med Fjorden. Her var tidligere et godt Rørskær, men allerede før 1910 var det gaaet tilbage, og nu er Rørene her næsten helt udgaaede. Foranstaaende skal suppleres med følgende mere specielle Oplysninger, afgivne af Landmænd i den paagældende Egn: Nydannelser af Marsk (Tilvækst til Engene udefter) finder kun Sted i ringe Udstrækning efter Hvide Sande Kanalens Aabning. De fleste Steder har noget saadant overhovedet ikke kunnet, konstateres. Enkelte Steder lægger man en Række tykke Græs- tørv lidt uden for Engkanten; indenfor Tørvrækken dannes ny Eng. Ved Veiling og Stauning Fjordenge foregaar der en jævn, men langsom Tilvækst, men der afsættes nu mindre Slik og mere Sand end tidligere, idet den fine Slik i for ringe Grad faar Ro til at bundfælde sig. Ved Von Aa finder der en ikke ubetydelig Tilvækst Sted. Er Tilvæksten saaledes i det hele ringe, har der dog heller ingen paaviselig Bortskæring fundet Sted. Angaaende Oversvømmelser før og efter 1910 meddeles, at jør 1910 oversvømmedes saa at sige alle Enge og betydelige Strækninger af lav Agermark af omtrent ferskt Vand. Oversvømmelserne indtraf hyppigst i Vintermaanederne, om Sommeren sjæld- nere. De forekom særlig med sydlige Vinde, samt naar Nymindegab var lukket. Paa sine Steder, f. Eks. paa Veiling Enge, var det ikke sjældent, at Vandet stod fra August og til Foraaret. Det indtraf i det hele ret hyppigt, at særlig de lavere Enge stod under Vand det meste af Vinteren. Ejter 1910 har ligeledes samtlige Enge og en Del Agerjord kunnet o vers vommes, dog nu med Saltvand. Vinteroversvømmelserne indtræffer nu hyppigere, men er af kort Varighed, hyppigst fra 2 à 3 Dage til en Uges Tid. Sommeroversvømmelserne er nu sjældne, og naar de indtræffer, varer de i Reglen kun 1—3 Dage. Hyppigst er Forholdet saaledes, at saa snart Stormen lægger sig, løber Vandet ud. Plantevæksten paa Engene har i fremtrædende Grad skiftet Karakter. Foran-