Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord

115 Bilag 9. alle Følger af Storm, og da Storme foraarsager Stuvning af Vandet i Ringkiøbing Fjord (overvejende fra NX. til SØ.), vil Stuvningen foraarsage en Forøgelse eller en For- mindskelse af Oversvømmelserne henholdsvis ved Fjordens Syd- og Nordside. Ved Bereg- ning af Oversvømmelsernes Højde er Stuvningen sat til 0,5 m over Fjordens øjeblikkelige Middel vandstand. Ogsaa ved Fastsættelsen, af Grænserne for de enkelte Grupper under Hoved- gruppe ß. tages der Hensyn til Stuvningen. I det følgende behandles de enkelte Fremgangsrnaader for Afvanding hver for sig, saaledes at der fastslaas: Afvandingskoten, Grænsen for Grupperne under ß. samt Grænserne for Oversvømmelser — alt motiveret —, og paa Grundlag deraf er der ud- arbejdet Arealoversigter. a. Afvanding ved Afvandingssluse med selvvirkende Lukker. (Plan 1.). «. Arealer, der kan afvandes til Sundhed. . . Vandstanden er ikke stærkt skiftende, og der forekommer slet ikke pludselige Stigninger og Fald; det synes at være karakteristisk, at Vandstanden stiger i December og tildels i Januar for at falde i Februar og Marts, medens den i de øvrige Maaneder holder sig nogenlunde konstant. De enkelte Maaneders højeste Middel vandstande i ni er følgende: Januar 1911- 4- 0,22, Februar 1901: 4- 0,24, Marts 1912: 4- 0,32, April 1912: 4- 0,32, Maj 1912: 4- 0 33 ' um 1912: 4-0,27, Juli 1912: 4-0,30, August 1912: 4-0,24, September 1912: 4-0,21,’ Oktober 1901: 4-0,25, November 1913: 4-0,24, December 1913: h-0,03. Deraf fast- slaas den almindelige Sommervandstand (April—Oktober) til 4- 0,27 og den almindelige vmtervandstand (November—Marts) til 4- 0,21. Vandstandens Svingninger er her uden Betydning til at holde Jorden sund. Afvandingskoten fastsættes til 4- 0,2 m. Ved at tillægge Afvandingsdybden (0,5 m) faas, at Arealerne over + 0,3 ni hen- hører til denne Hovedgruppe, idet der tages de anførte Hensyn til Tørvebund og til Af- stand fra Fjorden. ß. Arealer, der ikke kan afvandes til Sundhed. Medens Vandstanden i Fjorden ikke veksler stærkt indenfor kortere Tidsrum, an er me em de enkelte Aar være en Del Forskel. Den almindelige (beregnede) Sommer- hvntr Var.saaledes 11901 ca- t °’4’ 1911 ca- - 0Ä ca. - 0,25 og 1913 ca. - 0,55, a or n°r’ a St01e Arealer af fjordens Grunde det ene Aar kan ligge tørt, det andet Aar er oversvømmet hele dette Tidsrum. Vinterv^^stand^D^j^^vaJ^ioni1 sig. “ed J‘"tervands‘anden <den beregnede • 10lo. .. n 2 J 1901: Ca- °’15’ 1 1911: Ca- °’3’ 1 1912: ca- + 0,35 ?? 1 ’ 7 Ca? ' ’’ ’ 1(^et f*en * ^ette sidste Aar i Maanederne Januar, Februar og Marts endog bevægede sig helt nede omkring 4- 0,55. Af Plan I (Fig. f.) ses de Grænser, indenfor hvilke de beregnede Vandstande ! de undersøgte Aar har svinget. Det ses, at Vandstanden kun rent undtagelsesvis gaar op over . 0.0, saaledes at Arealerne mellem + 0,30 og 4- 0,20 maa henregnes 1 Arealer, der aldrig eller undtagelsesvis oversvømmes (Gruppe ßxß For Arealerne ved den sydlige Ende af Fjorden forhøjes den øverste Grænse for denne Gruppe til + 0,5 m af Hensyn til Stavningen i Fjorden. Paa Grund af Stuvningen henregnes Arealerne paa Tippergrunden mellem 0,0 og 4- 0,2, omend med tvivlsom Ret, til Arealer