Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord

137 Underbilag til 9. Efter Arten af det Vand, der staar til Planternes Raadighed, maa først skelnes mellem Marskenge og Gestenge. De første beherskes af Saltvand, de sidste af Ferskvand. De første er stedse bundne til Saltvandsdynd (Marskjord, Saltvandsklæg); de sidste forekommer baade paa Saltvandsdynd, der ikke længere er stærkt salt, paa Ferskvands- dynd og paa Tørv. Indenfor disse to Hovedtyper af Enge maa skelnes mellem Undertyper, der væsentligst betinges af Vandstandens Højde. A. Marskenge. 1. Den højst liggende, tørreste og af Saltvandet i mindst Grad paavirkede Type er Rød-Svingel-Engen, hvori en salttaalende Form af Rød Svingel (Sandgræs, Festuca rubra) er den fremherskende Planteart, i Forhold til hvilken de øvrige som Marskplanter betegnede Arter, saaledes Harrilgræs, Kryb-Hvene, Eng-Byg (Buggræs), Strandformen af Almindelig Kvik (Senegræs), Strand-Trehage, Strand-Vej bred o. a. kun spiller en under- ordnet Rolle. En sporadisk Indblanding af Gestplanter forekommer. Og jo flere af disse, der kan faa Indpas, des mere vil Rød-Svingel-Engen staa paa Overgangen til Gesteng, f. Eks. til Mose-Bunke-Eng (se nedenfor). 2. Den derefter, paa lidt lavere Niveau følgende, altsaa fugtigere Marskeng er Harril-Engen, som i første Række karakteriseres af Harrilgræs eller Harril (Knebel, Juncus Gerardi), en udpræget Marskplante, medens de salttaalende Former af Rød Svingel og Kryb-Hvene samt endnu andre Marskplanter i Forhold til Harrilgræsset ei meget mindre talrige. Af ikke-græsagtige Planter („Urter“) findes i Harril-Engen omtrent de samme som i Rød-Svingel-Engen (se ovenfor); yderligere kan nævnes: Sandkryb, Strandformerne af Rødtop og Høst-Borst, Strand-Asters m. fl. Egentlige Gestplanter mangler, men naar Harril-Engen i længere Tid ikke har været oversvømmet af Saltvand, hvilket Forhold i alt Fald til en Tid ikke synes at være truende for dens Eksistens, ind- finder visse Gestplanter, f. Eks. Hvidkløver, sig gærne. 3. Paa det laveste, d. v. s. fugtigste Niveau fremkommer i de her omhandlede Fiordegne altid Kryb-Hvene-Engen, hvor en salttaalende Form af Kryb-Hvene (Klak, Dont, Maare, Fioringræs, Agrostis alba) er absolut fremherskende, hvorimod Harril o. a. Marskplanter er uden eller af meget ringe Betydning, idet Kryb-Hvene er særdeles tæt voksende og i endnu højere Grad end de ovenfor nævnte, ogsaa tæt voksende Karakter- planter, Rød Svingel og Hanil, udelukker en Indblanding af andre Arter. B. Gestenge. Af Gestenge findes adskillig flere Typer end af Marskenge. For Overskuelighedens Skyld ordnes de derfor her i 3 Grupper efter den Højde, hvori de befinder sig i Forhold i Vandstanden. a. Højeste Gestenge. 1. Den højst liggende, tørreste Type af de i den her omhandlede Egn forekom- mende Gestenge er Katteskæg-Engen, hvori Katteskæg {Nardus stncta) er saa frem- herskende, at den giver denne Type et overordentlig karakter.sk og let kendeligt Præg. Indblandet i Engen forekommer af andre Græsser: Tandbælg, Fløjlsgræs, Gulaks Eng- Rapgræs og Mose-Bunke m. fl.; af Halvgræsser især Hirse-Star; løvrigt en Del ikke- græsagtige Planter, saasom Klokke-Ensian, Djævelsbid o. fl uden synderhg Betydmng for Ensens Sammensætning. Katteskæg-Engen har stor Udbredelse saavel paa Tørv 30m paa gammel Marskjord, der i lang Tid har været udsat for Saltvandsoversvømmelser; som Regel er Klæg) ordslaget her dog ikke meget svært og ofte meget sandblandet.