Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord
År: 1915
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 197
UDK: 627.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
__________ ______
18
ning af et nyt Udløb ca. 2 km nord for Kroen, hvilket Udløb aabnedes den 6. Sep-
tember 1915. Begge disse Arbejder udførtes overvejende ved Sandpumpning.
Siden Foraaret 1908 er der bevilget følgende Summer til Arbejder ved Ring-
kjøbing Fjords Udløb :
1908 ........................ 127,000 Kr.
1912........................ 900,000 —
1913........................ 554,000 —
1914 ........................ 425,000 -
1915________________________ 700,000 —
Tilsammen.. ♦ 2,706,000 Kr.
Desuden er der i de 6 Aar 1910—15 bevilget 41,200 Kr. til forskellige Ved-
ligeholdelsesarbejder og som Tilskud til et Færgeri ved Hvide Sande.
De bevilgede Beløb er for største Delen medgaaet, saa at der kan regnes i
alt forbrugt ca. 23/4 Mill. Kr. foruden Erstatninger til skadelidte Lodsejere.
I Kommissionens Forslag kan Værkerne ved Hvide Sande og Havneanlægene
veel Kanalen samt resterende Materiel anslaas at indgaa med en Værdi af ca. 0,75
Mill. Kr., og andre af de udførte Anlæg har blivende Værdi. Endvidere har Tilstede-
værelsen af Hvide Sande Kanalen skabt Erfaringer, der har været af Betydning for
Kommissionen.
7, Hidtidige Fiskeriforhold.
Fiskeriinteresserne falder naturligt i 2 Dele, nemlig: Havfiskeriet og Fiske-
riet i selve Fjorden.
Havfiskeriet. Fiskeriet i Vesterhavet udfor Ringkjøbing Fjord udøvedes i ældre
Tid af Kystboerne paa samme Maade og med de samme fladbundede, aabne Baade
— de saakaldte „Havskibe“ —, som almindelig benyttedes fra den aabne Strand
overalt paa Jyllands Vestkyst. Efterhaanden afløstes Havskibene imidlertid saavel
her som der af kølbyggede og større Baade, som bedre egnede sig for Sejlføring, og
som i det hele taget var betydelig mere sødygtige end de fladbundede Baacle. Fiske-
riet bibeholdt dog stadig sin Karakter af et Kystfiskeri, hvis Udøvelse kun kunde fore-
gaa paa Tider, hvor Vejr- og Vindforhold tillod Baadenes Ud- og Indsætning paa
Kysten. Motorens Indførelse i Fiskeriets Tjeneste forandrede i Realiteten ikke noget
i dette Forhold, idet Baadenes Størrelse og Udstyr — og dermed ogsaa i væsentlig
Grad deres Sødygtighed — var afhængig af Hensynet til, at de skulde landsættes paa
Kysten efter hver Fisketur. Det af Beboerne omkring selve Udløbet fra Ringkjøbing
Fjord udøvede Fiskeri var ikke forskelligt fra det almindelige Kystfiskeri ; de ustabile
og usikre Forhold ved Udløbet bevirkede, at der altid maatte regnes med, at Baa-
dene skulde kunne bruges fra den aabne Kyst, naar Udløbet var ufarbart eller helt
tillukket. Trangen til Anvendelse af noget større Fartøjer, og dermed Muligheden
for at kunne udnytte Fiskeriet i større Afstand fra Udgangspunktet, har vel fra Tid
til anden gjort sig gældende, men et Par Forsøg paa med Udløbet som Basis at be-
nytte smaa Dæksfartøjer med et Dybgaaende af indtil 1,5 m (5 boa) førte ikke til
nogen Udvikling og forblev saaledes uden nævneværdig Betydning. I 1910 var der
ved Nymindegab kun hjemmehørende ét saadant Fartøj paa ca. 10 Ions Brutto.
Udbyttet af dette Kystfiskeri var — bl. a. som Følge af de vanskelige For-
hold, hvorunder det udøvedes — meget vekslende fra Aar til Aar. For det Distrikt
______
_____________________________________________________________