Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord

fiskeriet har været betinget af, at der til samme har været anvendt JFartøjsmateriel til en forøget Værdi af ca. 170,000 Kr. Hvor stor V ærdien er af de Fiskeredskaber, som har været nødvendige for Frembringelsen af den nævnte Udbytteforøgelse, kan vanskelig med nogen Sikkerhed angives; dog skal det anføres, at en Beregning, der kommer saa nær op til den nøj- agtige Værdi som muligt, giver, at den til Udbytteforøgelsen svarende Redskabsværdi er ca. 30,000 Kr., hvorefter den samlede Værdiforøgelse af Fartøjer og Redskaber udgør ca. 200,000 Kr. Den aarlige Udbytteforøgelse (ca. 83,000 Kr.) udgør saaledes efter denne Kalkulation 41,5 pCt. af X ærdien af det Fartøjsmateriel og Fiskeredskab, som er sat ind derpaa, et Resultat, som formentlig maa kunne siges at give Udøverne af Fiskeriet en nogenledes rimelig forøget Arbejdsfortjeneste, selv om der nødvendigvis efter Om- stændighederne maa regnes med et meget kort Aaremaal for Amortisation, og at saavel Drift som Vedligeholdelse af moderne Fiskerfartøjer er forbunden med for- holdsvis store Udgifter. Fjordfiskeriet. Før 1910 var Fiskeriet i Fjorden et udpræget Ferskvands- og Brakvandsfiskeri. Fiskefaunaen var fattig paa Arter, der ynglede i Fjorden, men ret rig paa Arter, der tilbragte en kortere eller længere Tid i denne. De vigtigste forekommende Nyttefisk var Aalen, Silden, Skrubben, Helten, Aborren, Graaskallen og Gedden, hvorhos der af Laks og Ørred aarlig fiskedes 4 til 5000 kg. Det samlede Fiskeriudbytte var dog efter Omstændighederne ikke ubetydeligt. For Femaaret 1905 — 1909 er det aarlige Gennemsnitsudbytte opgjort til en Værdi af ca. 149,000 Kr. Vandets stærkt forøgede Saltholdighed i Ringkjøbing Fjord efter Hvide Sande Kanalens Aabning foraarsagede en gennemgribende Forandring i Fjordens Fiske- bestand, og kun faa Arter synes at være blevet nogenlunde uberørte af denne For- andring. Blandt disse er den vigtigste Silden, for hvilken Arts Vedkommende Ud- byttet af Fiskeriet har været noget lignende i Perioden 1910—1914 som i Perioden 1905—09. For Aalefiskeriets Vedkommende har der fundet en mægtig Svingning i Ud- byttet Sted i Aarene 1909—1914. Fra 1909—1910 steg Udbyttet fra ca. 120,000 kg til 328,000 kg, men faldt derefter igen meget stærkt til 1914, i hvilket Aar Udbyttet var mindre end noget andet Aar siden 18% (ca. 65,000 kg). Hvilken Indflydelse, den forøgede Saltholdighed af Fjordvandet har haft paa den nedadgaaende Tendens i Udbyttet fra 1910 1914, kan ikke siges med Sikkerhed, men det maa antages, at Indflydelsen har været ugunstig for selve Fjordbestandens Vedkommende. For alle Ferskvandsfisk som Aborre, Gedde, Skalle og Brasen har Vandets forøgede Saltholdighed i Fjorden virket ganske ødelæggende, og det samme gælder for Helten og Smelten, der snart opholder sig i Ferskvand, snart i Brakvand. Det ganske betydelige Heltfiskeri, der før 1910 fandt Sted i Fjorden, er nu fuldstændig ødelagt. Dg marine Fiskearter tog derimod efter 1910 stærkt Opsving i Fjorden j Skrubben trivedes langt bedre end tidligere, Rødspætten trængte ind i Fjorden og blev saa almindelig der, at den i Aarøns 1913 og 1914 gav et større Værdi- udbytte end nogen af de andre Biskearter. Ogsaa de mere kostbare Flynderarter, Tunge og Pighvarre, trængte ind i Fjorden, men Udbyttet af disse Arter har dog hidtil ikke været betydeligt. I et enkelt Aar viste der sig en Del Makrel i Fjorden. Spørges der, hvorledes opvejes de her omtalte Forhold: Tilbagegangen i Ud- byttet af Ferskvandsfisk og Fremgangen i Udbyttet af Saltvandsfisk, imod hinanden, maa det synes, at Fremgangen i Udbyttet af Saltvandsfiskene mere end opvejer Tilbagegangen i Udbyttet af B erskvandsfiskene og Brakvandsfiskene. Det gennem-