Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord

24 gik Sandpumpeskibet„Sandsugeren“ med ca. 1,9 m (ca. 6 Fod) Dybgaaende ind og i Jla] 1906 atter ud af Fjorden. Efter at Hvide Sande Kanalen i 1910 var aabnet, blev der til Havfiskeri anskaffet en Del større Motorbaade, som Regel af Længde ca. 13 m (40 Fod), Bredde ca. 3,8 m (12 Fod), Dybgaaende ca. 1,7 m (5*/2 Fod), af hvilke de Heste mden Lukningen gik til Esbjerg. Kun 5 à 6 af, disse] saakaldte „Hajer“ med ca. 12 m (henved 4 Fod) Dybgaaende forblev i Fjorden. I flere Tilfælde har ogsaa Fiskerkuttere fra Esbjerg eller Lemvig med indtil 2,2 m (ca. 7 Fod) Dybgaaende passeret Hvide Sande Kanalen, et enkelt endog med 2,5 m (ca. 8 Fod). I de 5 Aar, hvori Hvide Sande Kanalen har været aaben, er der et Par Gange indkommet andre større Fartøjer, hvortil kan henregnes det flydende Materiel (en Dampbaad og nogle store, men for øvrigt ikke dybtgaaende Pramme), som skulde anvendes ved den i 1912 paabegyndte Molebygning. I Juli 1912 indkom fra Hamborg en Last Slaggecement, hvis Udladning var paabegyndt i Esbjerg. Skibet, som med sin delvise Last laa 2,5 m dybt, gik straks tomt ud. I August 1912 indkom en Dam- Per med 2,4 m Dybgaaende der anvendtes til Passagerfart paa Fjorden, indtil den i Ap^ 3 atter glk ud. I August 1914 indkom paa Grund af Krigsforholdene en JS Flskeikutter med 2,7 m Dybgaaende, som endnu i Efteraaret 1915 henlaa i Ringkjøbing Havn. ■ n 4 regelmæssi& Trafik med større Fartøjer gennem Hvide Sande kunde sikkert ikke betale sig, da Risikoen for ikke at finde tilstrækkeligt dybt Vand paa Havrevlen og den dermed følgende Risiko for at skulle henligge i Havet under uroligt Vejr samt Risikoen ved at blive indelukket i Fjorden (eventuelt .Risikoen omsat til høj Assurance) vilde blive for stor, og der har da heller ikke, udover den nævnte Undtagelse - Cementladningen -, været gjort noget Forsøg herpaa fra .Ringkjøbing Handelsstands Side. Snarere kunde det ventes, at Fiskeriet vilde have søgt at faa større Fartøjer end de ovennævnte „Hajer“, men det har formentlig i den Henseende bl. a. været af Betydning, at man liar været klar over, at det frie Fjordudløb ikke i Længden vilde y e paa saa store Dybder over Havrevle og i Fjordgrundsløb, som der fandtes i det øi s e lar Aar mden Kanalen havde aflejret Fjordgrunde af det fra Havet og fra analprofilets Bund og Sider indskyllede Sand. Efter de i Møder mellem Kommis- sionen og Repræsentanter for Egnens Beboere faldne Udtalelser at dømme synes det at,Fis kernes Forventning om, hvad Dybde der kan opnaas paa Havbarren foran et Udløb fra Ringkjøbing Fjord, kun drejer sig om ca. 1,5 m („4 à 5 Fod“) os at Fiskerne anser det for muligt at drive Havfiskeriet gennem Udløbet, naar en’saadan By hele haves. 10. De forskellige Tilstandes Virkning. • a (Afsnit 4, Side 11): Ferskvandstilstand for Fjorden, hvortil hører for- holdsvis lav og i ringe Grad varierende Vandstand — vil være til stor Fordel for de Arealer, ( er fremfor alt kræver Afvanding, og derfor særlig for de store Arealer nord for Stadil -hjord. Tilstanden foraarsager alt for stærk Afvanding af store Strækninger gammel Ageimark (Sandjord) og af store Engstrækninger, hvor Jordbunden er Sand med et mindre Klæglag foroven (»Klæg paa Sand«, Bilag 9). Hovedparten af de øvrige naturlige Enge