Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord

26 Forslag 10 (Side 14) repræsenterer jo nærmest Tilstanden, som den nu er og var før 1910. Forskellen fra de ovennævnte Forslag 6 til 9 er især, at Virkningen ~ Vekselen indenfor de kortere Tidsrum - bliver langt mindre, og de foregaaende Forslags gode og daarlige Sider udviskes derved: Marskdannelsen og Marskengenes Vedligeholdelse som saadanne bliver ringe, og Tørlægningen bliver langt mindre, saaledes at det karak- toishske f°r denne Ordning bliver, at store Arealer forsumpes, og andre Arealer svinger mellem Marsk- og Gesteng, fordi Forskellen i Vandstand og Saltholdiglied mellem (fe forskellige Aar vil blive saa betydelig. Overfor Fiskeriet er denne Tilstand saa usikker, at den maa betegnes som daarlig. Gruppe b 2 (Afsnit 4 Side 11): Brakvandstilstand for Fjorden med ret store Variationer i Sandstand, som dog nogenlunde kan beherskes, særlig i Retning af at holde hø'jeste og laveste Vandstand indenfor visse Grænser. Ogsaa her bliver Virkningens Grad selvsagt afhængig af det vandførende Profils Større!^ Der bhver de samme Muligheder for Oversvømmelser og Afvanding som anført 01 ( orslagene 6 til 9), saaledes at Marskdannelsen kan fortsættes, Marskengen holdes vedhge, og lave, vandlidende Arealer afvandes; men hertil kommer den overordentlige 1 ordel, at Oversvømmelser og Lavvande kan beherskes med Hensyn til Højde og med Hensyn til Tidspunkt, og Princippet er for saa vidt ideelt. Paa Grund af Arealernes meget lille Fald vil der dog blive et Bælte mellem de Enge, der oversvømmes til- strækkelig hyppigt og tilstrækkelig meget, og de, hvorover Vandet aldrig naar op; dette Bælte oversvømmes noget eller sjældent — digemoden Marsk —, men Ulemperne ,TVef afh;>ælPes ved Di&er 1 Bæltets nederste Side, forsynede med Lavvandsgen nem- løb til Afvanding af Arealerne indenfor Diget. Man opnaar ad denne Vej for saa vidt det fuldkomne, som den højere Mark be- skyttes mod Oversvømmelser og kan tørlægges, uden at Arealet udtørres for stærkt at Marskengen og Marskdannelseiï faar de bedst mulige Kaar, indtil Jordbunden bliver saa høj, at den kan mddiges og tørlægges, og at Rørvæksten ved passende Regulering af Vandstanden kan faa rimelig gode Vilkaar. For Fiskeriet vil det være svækkende, om Fjord vandets Saltindhold til Tider — paa Grund af Reguleringen - gaar særlig langt ned, men Faren derfor er sikkert mindre, end det ved første Øjekast kan synes, fordi Virkningen af den mindre Indstrøm om Somme- ren maa tænkes ophævet af, at Fordampningen omtrent svarer tii Tilstrømningen og der saaledes ej heller bliver nogen stor Udstrøm. Forholdet lader sig iøvrigt ogsaa regulere derved, at man undgaar at have en for lav Vandstand i det tidlige Foraar. Til Forstaaelse af samtlige de nævnte Virkninger paa Vegetationen maa det stadig fastholdes, at Saltvandets Indflydelse paa Afgrøden kan betegnes ved, at det altid er skadeligt for Agermark, at det for Gesteng er skadeligt, medmindre det just kommer i Vintertiden og er stærkt opblandet med Ferskvand, at det for Marskeng er gavnligt naar det ikke kommer i Væksttiden, at det for Rørvæksten ikke er skadeligt, nair baltholdighcdcn (i Jorden) ikke er for stor, og naar Saltvandet ikke gaar over Hjerte- skuddet, efter at Væksten i Foraaret er begyndt, samt at Virkningen under iøvrigt ige Forhold væsentligt betinges af, om Oversvømmelsen med Saltvand kommer paa tør eller paa vandfyldt Jord og af, om den efterfølges af Tørke eller af megen Ned- bør eller eventuelt Oversvømmelse med Ferskvand. For alle disse Vegetationsformer gælder det altsaa, at Saltvand ikke taales i Væksttiden, samt at en vis Saltholdighed ikke maa overskrides derved, at Saltvandet i e kan løbe bort af Jorden ved Lavvande, men bliver staaende, saaledes at Vandet fordamper og efterlader Saltet.