Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord
År: 1915
Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S
Sted: København
Sider: 197
UDK: 627.5
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
3G
Saadaiine Betingelser frembyder Udløbet ved Gjødelen (Forslag 10 i Afsnit 5)
ikke, hvilket Værdiberegningen, Bilag 9, nærmere udviser, og Kommissionen
mener derfor, at man maa se bort fra denne Mulighed for en endelig
Ordning og alene betragte de herhen hørende Former for Udløb, der
er tænkt anlagt ud for den aabne Fjord, d. v. s. tæ t nord for Tipperne
eller ved Hvide Sande.
Overfor disse Forslag maa det bemærkes, at Fordelen ved den lave Vandstand
i Fjorden følges af den Ulempe, at Vandstanden i Fjorden, naar den uhindret (eller
næsten uhindret) kan følge Havets Vandstand, kan blive for lav især for de Arealer,
der ligger nær ved Fjorden, og for Opgrøden. Et Udløb, der skal virke tilfredsstil-
lende, maa derfor til Tider have stort Gennemstrømningsprofil for at faa udnyttet de
jævnlig indtrædende, middellave Vandstande i Havet og til andre Tider indsnævres,
eventuelt helt lukkes, for at hindre, at Vandstanden i Fjorden bliver skadelig lav.
Oversvømmelserne er skadelige for Agermark og Gesteng samt for Marskeng, naar
de indtræder til ubelejlig Tiel (Marts — Oktober), og naar Vandet bliver staaende
for længe over Arealet, medens den nyttige Virkning er betinget af, at Oversvømmel-
serne (i November—Februar) indtræder rimelig hyppigt og har en vis Højde samt af,
at Vandet er roligt.
SaavelFordringenomhurtigAfledning som om hyppigOversvøm-
m else kræve ret stort Gen nem st rømningspro fil, medens Fo rd ringer ne om
Høj vandenes Begrænsning sa av el med Hensyn til Tidspunktet for deres
Indtræden som til den Højde, hvortil Vandet stiger, kræver, at Gen-
nemstrømnings aabningen maa kunne indsnævres, eventuelt helt lukkes.
Kravet om, at Marskengen skal have tilstrækkelige Oversvøm-
melser, uden at de ovenfor liggende Arealer beskadiges deraf, kan ikke
imødekommes ved Udløbets Ordning, men maa imødekommes ved
Anlæg af Diger ved nederste Kant af det Areal, der oversvøm mes uden
at oversvømmes tilstrækkeligt.
Kravet om Ro i Vandet maa ligeledes imødekommes ved særlige
Foranstaltninger, der tilsigter at bryde Strøm og Bølgeslag.
Fjordfiskeriet vil være meget godt tjent med en Brakvandstilstand, naar
Gennemstrømningsaabningen blot til Tider er stor, og for Havfiskeriet
haves den Fordel, at Fangsten kan befordres gennem Fjorden direkte fra Fangeplads
i Havet til de ved Fjorden liggende Afsætningssteder, hvor tillige den levende Fangst
kan opbevares. Havfiskeriet kræver, at de fornødne Dybder i Udløbet
til Havet vedligeholdes, og dette Fiskeri fremmes, naar der ved
Anlæg af en Skibsfartssluse skaffes bekvem Passage gennem de til
Gennemstrømningsaabningernes Begrænsning fornødne Værker.
For at Udløbet skal fungere tilfredsstillende for saavel Landbrug som Fiskeri
er det nødvendigt her — ligesom ved et Udløb indrettet med Ferskvandstilstand for
Øje —, at der tilstræbes opnaaet saa stabile Forhold med Hensyn til Dybder i Ud-
løbet som muligt. Ved de til Brakvandstilstanden svarende Udløb er Muligheden til
Stede for en nogenlunde Opretholdelse af tilfredsstillende Dybder uden Anvendelse af
Skyllebassin, naar Udløbets Aabning gøres ret stor og indrettes saaledes, at den kan
regaleres; Faren for Tilsanding (udvendig og indvendig) og dermed Forstyrrelser i
Afløbs- og Besejlingsforhold er nemlig mindre ved en stor regulerbar Aabning end ved
en lille af uforanderlig Størrelse, dels paa Grund af den daglige Ind- og Udstrøms
kraftigere Skylningsvirkning dels paa Grund af, at man med den store Aabning
til Raadighed i nogen Udstrækning kan afbryde Indstrømningen paa den Tid af Døgnet
(nemlig ved Flodtid), hvor Vandet er tilbøjeligt til at føre Sand indad, og vente med