Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord

fe? 50 Udløb direkte fra den aabne Fjord til Havet var utilraadeligt, og udtalte i øvrigt som sin Overbevisning, at Udsigterne til at opnaa ikke blot det oprindeligt tilsigtede, men ogsaa yderligere Resultater ved Hjælp af Sandpumpeskibet ikke var saa ringe, som An cl ragerne mente. I Foraaret 1905 gentoges imidlertid Andragendet af 1902 om et Udløb veel Skodbjerge, ligeledes paany efterfulgt af et Modandragende fra Beboere i Bork Mærsk og Lønneklint, i hvilket der protesteredes mod en Gennemgravning ud for den aabne Fjord og fremsattes Krav om Erstatning for eventuel Skade, forvoldt af Følgerne ved en saadan Foranstaltnings Gennemførelse. Medens det tidligere havde været de enkelte Interesser for sig — Ringkjøbing Bys Skibsfartsinteresser. Landbrugets Interesse i en bedre Afvanding og Fiskeriinteres- serne —, der hver til sit forskellige Tidspunkt havde ført Spørgsmaalet om en Ordning af Afløbsforholdene for Fjorden frem, vil man nu se, at de paagældende In- teresser har slaaet sig sammen, men at der til Gengæld i Opfattelsen af, hvad der i den ommeldte Henseende vil være mest formaalstjenligt, har fundet en Spaltning Sted, nærmest efter geografiske Linier. Medens saavel Landboere som Fiskere ved den sydlige og sydøstlige Del af Fjorden protesterer imod Udløbets Flytning imod Nord — for Landboernes Vedkommende af Frygt for Oversvømmelse og for Fiskernes Ved- kommende for at bibeholde Gabet saa nær deres Boplads som muligt —, er saavel Ringkjøbing By som Fiskerne og Landboerne ved den øvrige Del af Fjorden enige om at ønske Udløbet flyttet i hvert Fald op til Skodbjerge, uanset at det derved kommer til at ligge ud for den aabne Fjord. At Fiskerne og Ringkjøbing By nu liar faaet Landbrugerne i den nordlige og mellemste Del af Fjorden med til en Fællesoptræden om et Udløb fra den aabne Fjord — uanset at det ellers uimodsagt fra Landbrugets Side havde været hævdet, at en Gennemskæring af Tangen paa et nordligere Punkt end Bjerregaard bestemt maatte fraraades —, skyldes væsentlig den voksende Erken- delse af det indstrømmende Havvands Betydning for de store Engstrækninger i og rundt om Ringkjøbing og Stadil Fjorde. Medens Regeringen allerede tidligere i Henhold til en Bevilling paa Finans- loven for Finansaaret 1900—01 havde ladet foretage cn Beregning af Udgifterne ved et nyt Udløb gennem Klitrækken nord for Tipperne ved Haurvig, søgte den nu under 20. November 190G — bl. a. under Angivelse af, „at Tiden nu syntes at være inde til i hvert Fald at foretage et Forsøg paa Løsningen af det gamle Stridsspørgsmaal om Ordningen af Afløbsforholdene ved Ringkjøbing Fjord“ — ved et Ændringsforslag til 2. Behandling i Folketinget af Forslaget til Finansloven for Finansaaret 1907___08 en Bevilling paa 217,000 Kr. til Tilvejebringelse af et nyt ubefæstet Udløb ved Skod- bjerge med samtidig Lukning af Udløbet ved Nymindegab. Forslaget tiltraadtes ikke af Finansudvalget, og efter at saavel „Nord- som Sydpartiet“ ved adskillige ny Andra- gender til Regering og Rigsdag havde søgt at vinde Støtte for deres forskellige An- skuelser. tog Ministeren efter en forudgaaende længere Debat ved Finanslovens 3. Be- handling Forslaget tilbage, dog kun for atter at optage det paa Finanslovforslaget 1908—09. Rfter stedfundne Forhandlinger med Finansudvalget stillede Ministeren imid- lertid under 28. Februar 1908 et Ændringsforslag til 3die Behandling af vedkommende finanslovforslag, hvorefter den søgte Bevilling ændredes til 127,000 Kr., idet Udløbet nu skulde etableres ved Hvide Sande, og Løbet ved Nymindegab opretholdes ved Hjælp af det der tilstedeværende Opmudringsmateriel. Dette Forslag vedtoges herefter i Forbindelse med den øvrige Finanslov saavel af Folketinget som af Landstinget. 1 Marts Manned 1910 var Gen nem gravn in gen tilendebragt, og det ny Udløb