ForsideBøgerBetænkning Angaaende Tilv…e Ved Ringkjøbing Fjord

Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord

År: 1915

Forlag: Trykt hos J. H. Schultz A/S

Sted: København

Sider: 197

UDK: 627.5

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 261 Forrige Næste
73 Bilag 6. Hensigten med at vælge Stedet tæt nord for Tipperne til Anbringelse af Udløb og Skyllebassin liar for det første været den at udnytte de paa Grund af Vindens Opstuvning af Fjordvandspejlet skabte Muligheder for en stærkere Sænkning af Fjordens Vandstand og derved opveje den ved Anvendelse af Skyllebassin frembragte hoihøjelsø af samme, hvad der jo sikkert maa anses for at være en Fordel ved Ferskvandstilstanden, selv om den opnaaelige Sænkning af Vandspejlet ikke er meget forskellig fra den, der faas gennem tilsvarende Udløb ved Hvide Sande; for det andet er Forholdene lici ved Tipperne og Haurvig Grund gunstige for Fremstilling af den til Indfatning af Skyllebassinet fornødne Dæmning; for det tredie er denne Beliggenhed af Skyllebas- sinet særlig gunstig, saafrenat der for Tipperne, 1 ippergrundene, Haurvig Grund og Værn Sande ønskes bevaret højere Vandstand end i selve Fjorden, idet disse Arealer kan omgives med Diger, og Vandomraadet indenfor disse sættes i Forbindelse med Skyllebassinet gennem en enkelt stor eller tiere mindre Sluser; ved denne Anordning kan der tilføres det for Bevaring af de sydlige Arealers Karakter som b alt vands en g fornødne Brakvand, og Vandspejlet indenfor Digerne kan gøres ret hurtigtskiftende fra bøj (il lav Vandstand. Omkostningerne ved Bygning af Anlæg, som lier er skitseret (dog uden c e sidstnævnte Diger), kan anslaas at stille sig saaledes: Forslag 4 med 5 km2 stort Skyllebassin.......... 2,9 Mill. Kr. — 4 — 10 km2 — — .......... 3,1 — 5. Afvanding for Fjorden gennem en Kanal til lio Bugt. Som det under Omtalen af de under 1—4 betegnede Forslag har været nævnt maa der overfor ethvert Projekt, som med Benyttelse af Afvandingssluse med selv- virkende Lukker gaar ud paa Tilvejebringelse af et Udløb fra I jorden til Havet ud foi denne og paa Opnaaelse af Ferskvandstilstand i Fjorden, næres nogen Betænkelighed paa Grund af de Vanskeligheder, som altid vil være til Stede med Hensyn til Ved- ligeholdelsen af Udløbet ved dets Udmunding i Havet, fordi der her forekommer ret stærk Materialvandring. At føre Udløbet hen til et Sted paa Kysten, hvor (1er ikke er nogen tare for Tilsanding, hvilket kan gøres ved at give Fjorden Afløb gennem en Kanal syd paa til Ho Bugt, har første Gang (1846) været foreslaaet af C. Carlsen (Vandbygnings- direktør indtil 1882), og Tanken har senere været fremsat af Ingeniør A. Poulsen (1897), af fhv. Fysikus Ulrik (1909) og af Driftsbestyrer Boserup (1914), der hver for sig har henledet Kommissionens Opmærksomhed paa denne Løsning. For at kunne drage Sammenligning mellem et saadant Forslag og de andie, der har været fremme, er der udarbejdet et Skitseprojekt til Udløb gennem Ho Bugt; efter dette vil Anlæget komme til at bestaa af en Kanal fra den sydlige Del af Fjorden til et i Ho Bugt beliggende Samlebassin, i hvis Begrænsningsdæmning bygges en Afvandingssluse med selvvirkende Lukker, saaledes at Vandet i L jorden og Kanalen bliver ferskt; ved Siden af Afvandingsslusen lægges en Skibsfartssluse. Kanalens Beliggenhed er vist paa Plan 6; fra Falen Dyb gaar den til fjor- dens sydlige Kyst, følger Falen Aa og efter en lille Drejning i vestlig Retning Sønder Aa, hvorefter den gennem Nebel Bæk og Tranemose naar Vandskellet. Derefter gaar den langs Skallebæk og Fidde Strøm til Filsø, og efter at have passeret Filsø gaar den først vest for Søhuse og V. Vrøgum gennem Vrøgum Plantage, skærer Barnsø, 10