Betænkning Angaaende Tilvejebringelsen Af En Endelig Ordning Af Afløbsforholdende Ved Ringkjøbing Fjord

85 Bilag 7. fortsat gennem en Del Aar; men der viste sig ingen nævneværdig Vækst i Højde af Forstranden, og de lovede første Marskplanter saa man heller intet til, hvorfor Foretagendev blev opgivet, og der er ikke siden gennem de mange A.ar sket nogen mærkelig Tillanding, skønt Floden hver Dag bringer Vester- havs vandet ind over Bugten. Dette Eksempel viser tilstrækkelig tydeligt, at Vesterhavet saa højt oppe som ved Fanø ikke ordinært indeholder ret meget Slam, og som Følge deraf tør man nok slutte, at Havet ud for Ringkøbing heller ikke kan inde- holde særlig meget Slam; men selv om det var meget slamrigt, vilde der ad Vejen Nymin.de ikke komme ret meget Stof ind paa Grund af den høje Vandstand i Fjorden. Det er kim Stormfloder, der ad Nymindevejen kan bringe større Saltvandsmasser ind, og dem ønsker jo Syden ligesaa lidt som Norden. Det, som Syden særlig ønsker, vil det kunne faa, ved at Skernaa føres langs Kysten af Hemmet og Bork til Værn Sande og derfra til Tipperne og Haurvig Grund. Hele Efteraaret og den Del af Vinteren (Tøbrudet), hvor Skernaa fører rigeligt Vand, vil der, naar Digerne ad de røde Linier Blad IV er ble ven lagte, staa et samlet blankt Vand i den Del af Fjorden med Tipper og Grunde, som ligger Øst, Syd og Vest for samme røde Linier. Skernaa fører saameget Vand, at den selv om Sommeren vil give rigeligt og nogenlunde jevnt til Fugtning af Tipperne (Middelhøjde 0,45 m) og til Over- svømmelse af Værn Sande (Middelh. 0,1 m) og Haurvig Grund (Middelh. 0,3 m). Under stærkest Vandføring saaledes i Tøbrud og enkelte Tider af Efteraaret, hvor Aaen kan give Vandmasser paa mindst 50 m3 i Sekundet — Rambusch angiver i sin Bog, Side 17, omtrent det halve — skal Vand- bevægelsen være saaledes, at Opstemningen i Aaens Munding aldrig kan stige højere end til 0,8 m over daglig Vande, og at den ordinære Maksimums- højde her maa være 0,6 m over daglig Vande eller med andre Ord Fjordens tidligere almindelige Vinter vandstandshøj de. Disse Forhold kan skaffes, naar Stemmediget lægges som vist paa Blad IV i en mindste Afstand fra søndre Strandbred paa 250 m, og naar det gives en Højde af kun 0,6 m over daglig Vande. Med Højden 0,6 m af Vandet ved Lønborg og 0,1 m ved Værn Sande, altsaa med Middelhøjde paa den ca. 10 km lange Strækning af 0,35 m og et vandførende Areal heraf omkring 170 m2, vil man raat regnet faa et Volumen pi. Sekund gennem det opstemmede af rundt 50 m3. Skulde Vandføringen blive større, og det vil den ubetinget kunne blive, skulde der komme Isvanskeligheder eller andre Stansninger, saa maa Aaen overfor Lønborg ikke kunne stige af den Grund, hvorfor Stemmediget kun er givet en Højde af 0,6 m, se Blad IV, Snit AB, saaledes at Vandet straks ved Lønborg kan flyde over Digekronen med 0,2 m Højde og over den flade Digeskraaning gaa ned i Fjorden. Som det vil ses, er Digets Krone givet 2 m Bredde, og dets Skraa- ningers Anlæg til begge Sider af 10 : 1, som beklædes med Græstørv. Med den her angivne Konstruktion vi] Diget mellem Lønborg og Værn Sande kunne taale et oprørt Indrevand paa sig. Jo mere Vand, det beskylles af, desto hurtigere vil det vokse sammen, naar man blot er kommen over det første Aar, hvor det naturligvis maa passes meget omhyggeligt.