Skomagere

210 c. nyrop: skomagere. en voldsom Regn pludselig bryder løs, at „det regner eller øser med Skomagerdrenge“1. Der er sikkert mangen brav Borger, der ofte i hine mere patriarkalske Tider har været arrig paa de slemme Sko- magerdrenge, men derfor har han dog næppe kunnet staa sig, naar en af de Skarnsfyre bragte ham de længe ventede nye Stövler og saa paa ham med de livlige Öjne, der tydeligt sagde: „Alle smaa Skomagerdrenge drömme om Drikkepenge“. Og som det gaar med Skomagerdrengene, gaar det med Skomagerne. Er der end Öjeblikke, i hvilke man er alt Andet end fornøjet med deres Præstationer og harmfuld kunde ud- bryde: „Jeg vil have mine Sko syede efter mine Ben og ikke efter Skomagerens Hoved“2, maa man fuldt ud respektere den flittige og tænksomme Haandværker, der for Tiden staar i en haard Kamp med de stadig voxende Fabriker, og om hvem det end yderligere maa siges, at han trods den sikkert ikke ringe tyske Paavirkning, der i et tidligt Tidsrum gjorde sig gjældende overfor hans Fag, stadig har holdt sig dansk. Det kan hl. A. ses af Omskrifterne paa de talrige Skomagerlavs Seg], der trods Dobbeltørnen gjennemgaaende ere danske, hvad de langtfra ere i flere andre Haandværksfag. Med Hensyn til deres Svendes Fødested staa da ogsaa Skomagerne som langt nationalere end f. Ex. Skræderne. Medens saaledes i Aaret 1882 37Vz Procent af Kjøbenhavns Skrædersvende vare fødte i Sverige og henved IOV2 Procent i det øvrige Udland d. v. s. væsentlig i Tyskland, vare Tallene for Sko- magernes Vedkommende kun noget over 19 og noget over 4 Procent. Man kan godt sige, at disse Tal i og for sig ere for store, men Forskjellen er dog væsentlig, og hermed vil jeg slutte. Kristiansen: 1 G. A. Thortsen: Eflerl. Smaaskrifter, S. 132—33; Ordbog over Gadesproget, S. 299. 2 E. Tang Kristensen: Danske Ordsprog, S. 290. 3 Tabelværk til Kbhvn.s Statistik, Nr. 7, S. 21.