Skomagere

Forfatter: C. Nyrop

År: 1901

Sider: 32

UDK: 338.6(489)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 32 Forrige Næste
SKOMAGERE. 209 Den blaa Mandag er altsaa bleven dyrket flittigt af Skomagerne, ja saa flittigt, at den har faaet Navn efter dem. Den livligt bevægelige Side af deres Karakter har bl. A. givet sig til- kjende heri, og i Overensstemmelse med Ordet „Som de Gamle sjunge, saa kvidre de Unge“, have Skomagerdrengene i höj Grad vidst at slaa Gjækken løs. Vi høre om dem allerede i 1728. I dette Aar stod der en „Fustbataille“ mellem Kjøbenhavns Skomagerdrenge og Rebslagerdrenge, om hvem der skulde have Præferencen ved Majtræet. Skomagerdrengene sejrede, og saa maatte dé Over- vundne ikke alene give en Tønde 01, men ogsaa svinge deres Fane „gjennem Klosterstræde paa Skomagerdrengenes Honnør“, da Datidens Skomagere væsentlig boede i denne Gade1. For- øvrigt synes Parykmagerdrengene den Gang al have været Skomagerdrengenes væsentligste Konkurrenter i at føre an i Gadelivet, men efterhaanden som Brugen af Parykker ophørte, bleve Skomagerdrengene Eneherskere, og der er Historie paa Historie om deres Bedrifter. Med det ærligste Ansigt af Ver- den kunde de ved de tidligere saa yndede Bryllupsillumina- tioner gaa om og sy Folk sammen, ja sværte dem i Ansigtet med Kønrøg, og om Vinteren vidste de at bruge Sneboldene2. Med et Par Stövler under Armen eller en Spølkop i Haanden løb de paa Trætøfler eller Slæber fløjtende gjennem Gaderne, let kjendelige paa deres grönne Forklæde3, og som ved et Trylleslag kunde de til Skræk for Byens satte Borgere, hvor der var det Mindste paafærde, optræde i hujende Flokke. Navnlig mødte de frem, naar en Plaskregn bragte Kjøben- havns daarligt afledede Gader til at svømme over. Leende og jublende vadede de saa med bare Ben i Vandet eller sej- lede omkap paa de svømmende Rendestensbrædter. De vare som regnede ned paa Gaderne, og derfor hedder det ogsaa, naar 1 Werlauff: Antegn, t. Holbergs Lystspil, S. 410—11. 2 Nyeste Skilderi af Kbhvn., XII, 1809,. S. 1049—51; Nær og Fjærn, III, 1873—1874, Nr. 80. 3 I Modsætning herti] forbydes det c. 1405 de Odense Skomager- svende at gaa med deres Skjødeskind (schøtæ klæthæ) paa Gaden (Danm.’s Gilde- og Lavsskraaer, II, S. 20 § 24).