Skomagere
Forfatter: C. Nyrop
År: 1901
Sider: 32
UDK: 338.6(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKOMAGERE.
209
Den blaa Mandag er altsaa bleven dyrket flittigt af Skomagerne,
ja saa flittigt, at den har faaet Navn efter dem. Den livligt
bevægelige Side af deres Karakter har bl. A. givet sig til-
kjende heri, og i Overensstemmelse med Ordet „Som de
Gamle sjunge, saa kvidre de Unge“, have Skomagerdrengene
i höj Grad vidst at slaa Gjækken løs.
Vi høre om dem allerede i 1728. I dette Aar stod der
en „Fustbataille“ mellem Kjøbenhavns Skomagerdrenge og
Rebslagerdrenge, om hvem der skulde have Præferencen ved
Majtræet. Skomagerdrengene sejrede, og saa maatte dé Over-
vundne ikke alene give en Tønde 01, men ogsaa svinge deres
Fane „gjennem Klosterstræde paa Skomagerdrengenes Honnør“,
da Datidens Skomagere væsentlig boede i denne Gade1. For-
øvrigt synes Parykmagerdrengene den Gang al have været
Skomagerdrengenes væsentligste Konkurrenter i at føre an i
Gadelivet, men efterhaanden som Brugen af Parykker ophørte,
bleve Skomagerdrengene Eneherskere, og der er Historie paa
Historie om deres Bedrifter. Med det ærligste Ansigt af Ver-
den kunde de ved de tidligere saa yndede Bryllupsillumina-
tioner gaa om og sy Folk sammen, ja sværte dem i Ansigtet
med Kønrøg, og om Vinteren vidste de at bruge Sneboldene2.
Med et Par Stövler under Armen eller en Spølkop i
Haanden løb de paa Trætøfler eller Slæber fløjtende gjennem
Gaderne, let kjendelige paa deres grönne Forklæde3, og som
ved et Trylleslag kunde de til Skræk for Byens satte Borgere,
hvor der var det Mindste paafærde, optræde i hujende Flokke.
Navnlig mødte de frem, naar en Plaskregn bragte Kjøben-
havns daarligt afledede Gader til at svømme over. Leende
og jublende vadede de saa med bare Ben i Vandet eller sej-
lede omkap paa de svømmende Rendestensbrædter. De vare som
regnede ned paa Gaderne, og derfor hedder det ogsaa, naar
1 Werlauff: Antegn, t. Holbergs Lystspil, S. 410—11.
2 Nyeste Skilderi af Kbhvn., XII, 1809,. S. 1049—51; Nær og
Fjærn, III, 1873—1874, Nr. 80.
3 I Modsætning herti] forbydes det c. 1405 de Odense Skomager-
svende at gaa med deres Skjødeskind (schøtæ klæthæ) paa
Gaden (Danm.’s Gilde- og Lavsskraaer, II, S. 20 § 24).