Skomagere

208 c. nyrop: crepidam“ imod ham1. — Af Skomagere, der her hjemme have gjort sig bemærkede, er den allerede ovenfor nævnte Politiker Jens Andersen Hansen (f 1877) vel den betydeligste. Og det skal særlig bemærkes, at hans Udvikling gik igjennem en religiøs Vækkelse, ligesom her skal gjöres opmærksom jpaa, at den Skjærn-Skomager Frans Lund, dei' i det attende Aar- hundrede skrev forskjellige Vers, var Udsending fra Brødre- menigheden i Kristiansfeldt2. Det tyder vel ogsaa paa vore Skomageres Lyst til Læsning og boglig Kundskab, at af 10 Ansøgere til den i 1842 ledige Pedelplads ved Odense Kate- dralskole vare de 7 Skomagere3. Derimod er der kun Grund til lige at nævne, at en Skomager i samme By i 1635 blev dömt til Døden, fordi han havde forskrevet sig til Fanden; hans Forskrivning blev funden „lykkeligvis inden den kom i Djævelens Vold“4. Som en flink svensk Landsbyskomager skal Smaalændingen Hans Stolt (f. 1812) nævnes. Hans for- træffelige kulturhistoriske Optegnelser foreligge i en god dansk Udgave. Men vi'gaa et Öjeblik tilbage til Hans Sachs. Idet han flere Gange udtaler sig om den herskende Handwerksgewohn- heit5, kommer han ogsaa til at dvæle ved „der guet montag6“ som han ivrer stærkt imod. Han henfører den dog ikke sær- lig til Skomagerne, hvad han formentlig godt kunde have gjort. Det hedder jo paa Fransk: Les cordonniers sont pir’s qu’ les évéques, Tous les lundis ils font une féte. og paa Dansk: „Han holder nok tit Skomager-Mandag“7. 1 Plinius: Historia naturalis, XXXV, 10; G. A. Thortsen: Efterl. Srnaaskrifter, S. 139; Hübertz: Aarhus, II, S. 87. 2 Saml. t. jysk Hist, og Topogr., VII, S. 134 flg. 3 Indbydelsesskr. fra Odense Katedralskole, 1868, S. 79. 4 Engelstoft: Odense, 2den Udg., S. 235—36; Ny kirkehist. Saml. III, S. 450 tig.; Kirkehist. Saml., 3 R. IV, S. 402—11. 5 Hans Sachs, XXI, S. 309; XXII, S. 268; XXIII, S. 64, 69. 6 Sst. IX, S. 518; XXII, S. 513. 7 Sébillot: Lægendes et curiosités des métiers; les cordonniers, S. 6—7; Mau: Dansk Ordsprogsskat, II, S. 288.