Skomagere
Forfatter: C. Nyrop
År: 1901
Sider: 32
UDK: 338.6(489)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
SKOMAGERE.
207
læsere mellem Haandværkerne1. Deres Helgener vare jo ogsaa
de opofrende Skomagere Brødrene St. Crispin og St. Crispinian,
der som Kristne led Martyrdøden i Soissons under Kejser
Diokletian, og hvis Ry derefter gik Verden over. De ses i de
kjøbenhavnske Skomageres Lavssegl2.
Det skal ogsaa erindres her, at den tyske Mystiker Jakob
Böhme (f 1624) var Skomager ligesom Stifteren af Kvækernes
Sekt, Englænderen Georg Fox (f 1690). Men særlig skulle
vi dvæle ved Mestersangeren Hans Sachs i Nürnberg, Luthers
Samtidige, der paa een Gang var fuld af Livslyst og sand
Kristentro, der var bibelfast som en Præst, men tillige godt
kjendt med Boccaccios Decamerone. Da han traadte i Skranken
for Luther, „die wittembergisch nachtigall, die man jetzt hört
überall“, lod han i en „disputation“ en Skomager sejerrigt
forfægte „das wort gottes und ein recht christlich wesen“
mod en Domherre3, men samtidig kunde han ogsaa lade Sko-
magerne være Midtpunkt i forskjeUige muntre Historier4. Det
skal i det Hele bemærkes, at han paa een Gang var baade
Skomager og Sanger. Han plejer som oflest at ende sine
Rim med et „Saaledes siger, saaledes raader eller saaledes
klager Hans Sachs“, men det træffer ogsaa, at Hans Sachs
her bliver til „Hans Sachs der Schumacher“5, uden at hans
Ord selvfølgelig derfor tabe det Mindste i Vægt. Selv Apelles
kunde ikke tilraabe ham sit „Skomager, bliv ved din Læst“,
uden at begaa en skrigende Uret, men der er jo ogsaa For-
skjel paa et mægtigt Talent og en vigtig Dilettant.
Den græske Maler, der skjult lyttede til, hvad Mængden
sagde om et af hans Malerier, var strax villig til at rette en
Fejl, som en Skomager paapegede ved en af hans Figurers
Sko, men da Skomageren ogsaa vilde finde Fejl ved Benet,
som var ovenfor Skoen, slyngede Apelles sil „ne sutor supra
1 Berlepsch: Chronik vom Schumachergewerk, S. 3—5.
2 Paul Lacroix: Hist, des cordonniers, 1852, S. 116; G. Nyrop:
Danske Haandværkerlavs Segl, S. 4, 38.
8 Hans Sachs. Herausg. von A. v. Keller, VI, 368 fig., XXII, S.
6 flg.
9 Sst. XVII, S. 349; XX, S. 549; XXI, S. 272; XXII, S. 213, 517.
6 Sst. XXII, S. 197. 235.