Skomagere

SKOMAGERE AF C. NYROP. „Det spörges nok, sa’e Drengen, han fik nye Sko“1. Og hvor staar saadan en lille Knægt, der er helt optagen af sin store Glæde, ikke levende for os. Lidt usikker i Gangen i det nye Fodtöj, men ubetinget stolt. Paa Landet, hvor Læ- derfodtöj ikke bruges til daglig, er det vel forøvrigt i Almin- delighed en Begivenhed at faa nye Støvler eller Sko, og her- ved bliver Skomageren, der har frembragt det beundrede Arbejde, en betydende Mand, saaledes som han paa sin Vis afgjort er det i vort Haandværks Historie. Skomagerne ere nogle af de allerførste, den beretter om, ligesom de danne den talrigste Haandværkergruppe indenfor vort Lands Grænser. Men derom nedenfor. Her ville vi minde om, at Sko- magerne en Tid ogsaa kaldtes Sudere. Det er det latinske Sprogs Benævnelse for en Skomager, sut or (Syeren), der gaar igjen paa Dansk, hvad den for den Sags Skyld ogsaa gjör paa Tysk i Schuster, der er en Sammentrækning af Schuh-sutor2. Men en Suder og en Skomager vedblev dog ikke i Tidernes Løb at betyde ganske det Samme. Gehejme- 1 E. Tang Kristensen: Danske Ordsprog, S. 430. 2 H. A. Berlepsch: Chronik vorn Schumachergewerk, S. 17; S. A. Hägg: Skomakeriets Historia, S. 83—84; det er sik- kert umuligt, som P. E. Müller vil (Om det islandske Sprogs Vigtighed, 1813, S. 159), at aflede Suder af et islandsk Verbum suda. Dania VIII. 14