Skomagere

196 c. nyrop: raad Moth (f 1719) siger i sin Ordbog, at ved en Suder forstaas en Skomager, der ikke har lært sit Haandværk til- gavns1. Og efter saaledes at være sunket i Betydning er Ordet nu helt ude af Brug. Første Gang, vi høre Tale om danske Skomagere, er i Aaret 1134. Da Kong Niels i dette Aar efter Slaget ved Fodevig paa sin Flugt sydpaa gjennem Landet naaede til Slesvig, blev han advaret mod at drage ind i Byen. Den af hans Sön Magnus myrdede Knud Lavard havde været Older- mand for Byens „Edslag“. Men han var ikke ræd for „Skin- dere og Sudere“, sagde han (,num qvid timendum est nobis a peHipariis et sutoribus istis?“), og drog sin Skjæbne imøde2. Efter den betydelige Pelsværk- og Skindhandel, Slesvig var Sæde for3, er det ganske naturligt, at Kongen betegner Byens Indbyggere som Skindarbejdere og Skomagere, og vi se da ogsaa, at Slesvigs Stadsret fra c. 1200 først imellem Byens Haandværkere nævner „sutores“ og „peHifices“. Derefter omtaler den forøvrigt endnu kun Bagere, Slagtere og lømreie . Men ogsaa i Kjøbenhavns Stadsret fra 1294 fremhæves paa lignende Maade Skomagerne og Skinderne; ved Siden af dem nævnes kun Bagerne5 Og her skal endnu gjöres opmærksom paa, at i Indledningen til Valdemar Atterdags Privilegium for Malmø (1360) nævnes som Repræsentation for Byens Haand- værkere Suderne, Skinderne, kjødmangerne og Bagerne samt i Privilegiets anden Paragraf Suderne, Bagerne, Skinderne og Skræderne6; i begge disse Sammenstillinger have Skomagerne og Skinderne Plads, Skomagerne (Suderne) endda den første. Det staar fast, at Skomagerne fra endog ældgammel Tid have øvet deres Haandværk i Danmark, og sikkert er del ogsaa, at Skomagerne have været en talrig, ja hyppigst vel den talrigste Gruppe mellem vore Haandværkere. I Kjøben- 1 Jfr. G. Molhech: Dansk Dialektlexikon, S. 569. 2 Script, rer. Dan. II, S. 612. 3 A. D. Jörgensens Histor. Afhandl., II, S. 182 flg. 4 P. G. Thorsen: De med jyske Lov beslægtede Stadsretter, S. 11, jfr. 12, 17. 5 Kbhvns. Dipi., S. 51 § 48, 51, 52. 6 Kolderup Rosenvinge: GI. d.ske Love, V, S. 70—71.