Skomagere

SKOMAGERE. 197 havns Jordebog fra c. 1380 forekommer 15 Personer, der be- nævnes Sutor eller Suder, men kun 9, der benævnes Bager, 8, der benævnes Skræder o. s. v.1, og efter Folketællingen i 1890 var der her i Landet 7389 Hovedpersoner i Skomager- faget (d. e. Skomagermestere), medens der mellem Smedene, Grov-, Klejn- og Nagelsmedene, der tilsammen dannede den næststørste Gruppe, kun var 7076 Hovedpersoner. Det ses da ogsaa ved Industritællingen i 1897, at Landets Skomager- forretninger stadig staa som den talrigste Gruppe, men de 6726 Forretninger af denne Art havde kun 5378 egentlige Arbejdere, medens samtidig 27 Skotöjsfabriker havde 11982. Der voxer herefter noget Nyt op. Men hvorledes end Udvik- lingen vil blive, er det givet, at intet andet Fags Udøvere paa saa mange Steder have sluttet sig sammen i Lav her i Lan- det som Skomagerne. En Beregning, jeg har anstillet, viser, at medens der i 56 Fag indenfor det nuværende Kongeriges Grænser kjendes i Alt 295 Lav, hvilket er gjennemsnitlig lidt over 5 Lav for hvert Fag, gaa Skomagerne i Spidsen med ikke mindre end 44 Lav, Skræderne, der komme dem nær- mest, kunne kun møde med 343. Skomagerne staa altsaa absolut her som de Første. Men alle de mange Lav vare udelukkende knyltede til Byerne. Kristian V’s Lov (3 — 13—23) gav kun „Skomagere, som sy Bøndersko“, Ret til at nedsætte sig paa Landet, og Pastor H. F. Feilberg ser vistnok rigtigt, naar han i sine „ Bidrag til Skrædernes Saga“ antager, at Skomagernes Arbejde først i en sen Tid er kommet i Brug paa Landet4. Han kan oplyse, at der er Fortællinger om, at en hel Landsby kun havde eet Par Stövler, som var fælles for Beboerne og brugtes efter Lejlighed, Noget, der synes at tyde paa, at bare Fødder vare det Almindelige om Sommeren, Træsko om Vinteren. Hvad der imidlertid særlig har gjort Indtryk paa Pastor Feilberg, er, 1 Kbhvns. Dipl., I, S. 93 tig. 2 Statistisk Tabelværk, 4 R., A Nr. 8 a, S. CGLIV; 5 R., A Nr. . 1, S. 19*. 3 Tidsskr. for Industri, 1901, S. 3—4. 4 Dania, I, S. 167. 14*