Skomagere

198 c. nyrop: at medens der gives et Utal af Historier, Talemaader og Ord- sprog om Stræderne, saa er dette langtfra Tilfældet med Hensyn til Skomagerne, og saa slutter han da, at Skomagerens Arbejde først er kommet sent i Brug paa Landet, saa sent, „at man ikke har faaet Lejlighed til at digte Krøniker om ham “. Noget af denne Art er der dog1, saaledes som det nedenfor vil ses, og saa kommer hertil endnu de almindelige historiske Kilder, der bl. A. synes at tyde paa, at i alt Fald nogle af de første Skomagere her i Landet ere komne til os fra Tyskland. Da Harald Kesja i Kampene efter Knud Lavards Mord tog en grum Hævn over de tyske Haandværkere i Ros- kilde, der stod paa den Myrdedes Side, har i alt Fald en af dem formentlig været Skomager2. Den i Kjøbenhavns Jorde- bog fra c. 1380 nævnte Gaard Sudervraa, der efter al Sand- synlighed har ligget paa Hjörnet af den daværende Tyske- mannegade, den senere Skovbogade (Skobodgade), har sikkert været det Sted, hvor tyske Skomagere havde deres Boder; nogle samtidige Boder paa Nørregade betegnes 1374 som „de danske Skomageres Boder“3. Og saa have vi endelig ogsaa en Antydning fra Odense; c. 1405 paalægges det Sko- magerne i denne By, at de til Skaffere skulle vælge danske Svende4 5. Man er paa Post overfor et andet, selvfølgelig tysk Element, der just paa Skomageriets Omraade har gjort sig stærkt gjældende baade i Norge og Sverige. 1596 bestemtes det saaledes i Stokholm, at de 14 Tyskere, der den Gang vare i Byens Skomagerlav, maatte blive der for Livstid, men at Tallet paa Lavets tyske Medlemmer for Fremtiden skulde nedsættes til 10, medens de svenske skulde være 20 ’. 1 denne Forbindelse kan jeg endelig ikke undlade at g.jöre opmærksom paa, at det kan synes, som om Skomagerne 1 Dania, IV, S. 60. 2 C. Nyrop: Damn.s Kirkeklokker, S. 9. 3 O. Nielsen: Kbhvns Hist., I, S. 137—39 jfr. 245; A. D. Jür- gensen: Hist. Afhdl. IV, S. 231. 4 Danm.’s Gilde- og Lavsskraaer, II, S. 22 § 36. 5 G. E. Klemming: Skrå-Ordningar, S. 37—38.