Skomagere

SKOMAGERE. 199 i Danmark paa særlig Maade have sluttet sig til Knud Lavard. De tyske Haandværkere i Roskilde, mellem hvilke der mulig- vis var flere Skomagere, stod, som vi have set, paa den Myrdedes Side, og Skomagerne i Slesvig havde Del i den Hævn, som Byen tog over Hertug Knuds Mord, ja efter een Beretning var det alene Skomagerne dér, som hævnede ham1. Opmærksomhed kan det ogsaa vække, at Ringsted, den By, i hvilken han blev skrinlagt som Helgen, i Tidernes Løb ud- viklede sig til en med Skomagere særlig rigt forsynet By2. Og i denne Forbindelse kan det da ogsaa fremdrages, at mellem de Fremmede, der i Middelalderen søgte Lægedom i Hel- genbyen, findes endog en Skomagerdreng fra Ystad. Jær- tegnet med hans Helbredelse skete vel ikke ved Knud Lavards men ved Erik Plovpennings Grav, men dette behøver ikke at spille nogen stor Rolle. Der er Exempler paa, at man i Da- tiden kastede Lod om, hvilken Helgen man skulde henvende sig til3. Her lægges Vægten paa, at den syge Skomagerdreng blev sendt til den By, der særlig kan betegnes som Knud Lavards. Naar endelig et af Vidnerne til Drengens Helbredelse kaldes Jens Skindmager, kan denne formentlige Borger i Ringsted ogsaa godt have været Skomager; Datidens Sko- magere beredte nemlig selv det Skind, de brugte. Da Knud Lavard havde Forkjærlighed for tysk Skik og gjærne optraadte i tysk Dragt, er det naturligt, at de tyske Haandværkere her i Landet sluttede sig om ham, med dem altsaa de tyske Skomagere, og disses Hengivenhed for ham og hans Minde kan derefter være gaaet over paa deres danske Fagfæller4. Alt dette er dog kun Gjætteværk, men som 1 Script, rer. Dan. I, S. 16, jfr. dog H. Olrik: Knud Lavard, S. 268, Anni. 3. 2 Trap: Danmark, 3. Udg., II, S. 567—68. 3 H. Olrik: Danske Helgeners Levned, S. 390, jfr. 362, 400. 4 T Haraldsted Kirke, til hvilken Knud Lavards Lig strax efter Mordet blev bragt, findes en Kvader med en Figur, der ligner en Snabelsko; Stenen hører til en Indskrift fra 1478. Professor J. B. Løffler, der meddeler dette (Aarb. f. nord. Oldk. 1885, S. 74), oplyser i Forbindelse hermed, at den paagjældende Figur oftere findes paa Kirkeklokker og Snitværksarbejder fra