Skomagere

Nrø =W W1 Ib V W 200 c. nyrop: sikkert tor det nok betragtes, at Datidens Skomagere ikke alene kunde bruge en Syl, men ogsaa et Sværd, Begiven- hederne i Roskilde og Slesvig vise det. De vare ivrige og modige Mænd. Moth har da ogsaa Ordsproget: „Han agter ej mer om sit Liv end en forvoven Skomager“1, og der kan her endelig mindes om, at naar vore Skomagere i Fane og Segl føre en Dobbeltørn og som Topfigur paa deres Vel- komster have en enbenet Kriger, staar dette i Forbindelse med, at en Skomager var Skyld i, at den tyske Stormesters Hær 1370 sejrede over de hedenske Litaver nogle Mil fra Königsberg ved Byen Rudau. Da Fanebæreren Henning von Schindekopp var falden, sprang Skomageren Hans fra Byen Sagan i Schlesien til og førte Hæren til Sejer, en Sejer, som han betalte med sit ene Ben. Men saa gav ogsaa Kejser Karl IV til Tak for Bedriften alle Hans von Sagans Værkfæller Ret til at føre den tyske Ørn i Segl og paa Fane, og de danske Skomagere have i rigt Maal benyttet denne Ret, ligesom de stadig have erindret deres tapre Kammerat2. Den senere Politiker J. A. Hansen, der begyndte som Skomager, veed godt at fortælle om, at da han ved St. Hanstid 1824- paa Herberget i Rudkjøbing blev tildrukken som Svend af Oldge- sellen, stod „Hans von Sagan paa sit ene Ben og svingede sin Fane“ paa Velkomstens Laag3. Skomagerne synes at have sat en Ære i at kunne slaa fra sig. 1437 erkjendtes det som en gammel Ret for Sko- magerne i Flensborg, at de maatte slaa løs med deres Læste og Blokke paa den, de greb i at stjæle Sko hos dem, og det ca. 1500 som Regel med en Krone ovenover eller rettere oven- paa Skoen, og han leder Tanken hen paa, at den kan være et Haandværkergildes Mærke. — Figuren, tagen fra en Kirke- klokke, er vistnok afbildet i Kirkehist. Saml., I, S. 528 (G. Nyrop: Danm.’s Kirkeklokker, S. 53). — Skulde denne Figur staa i Forbindelse med Skomagerne og Knud Lavard? 1 Det store kgl. Bibi., GI. kgl. Saml. Nr. 771, Fol. 2 G. Nyrop: Danske Hdværkerlavs Segl S. 7, 36; Tidsskr. f. In- dustri 1901, S. 117; S. A. Hägg: Skomakeriets Historia, S. 95 flg. 8 Almuevennen 1873, Nr. 27, S. 13.