Metersystemets Indførelse i Det Danske Skovbrug

44 vort nuværende Skovmaal (2 m = 76.4 Tm.; 13 Kvarter “ 78 Tm.). Sædvanlig sættes Rummeteren mellem 2 lodrette Pæle; naar Dybden er 80 cm eller derover, anvendes dog 4 Pæle. Rummeterens Længde maales som den vandrette Af- stand mellem de indvendige Sider af Pælene; dens Højde maales som den lodrette Afstand mellem Jordsmonet eller Underlaget og en ret Linie parallel hermed, dragen saaledes at det Træ, der er oven for Linien, skønnes at have samme Rumfang som det, de udækkede Stykker under Linien mang- ler i at naa op til denne. IV. KLASSIFIKATION. Som ovenfor antydet vil der undertiden inden for samme Sortiment, nemlig Kævler og Snitgavn, være Brug for en Klassifikation, ikke blot saaledes som ved Lægter og Stager efter Længden, men ogsaa efter Tykkelse, Form og Bygning. En saadan Klassifikation har stor Betydning for Træhan- delen, men særlig naar Talen er o na Løvtræ og dets mang- foldig varierede Anvendelser, vil Kravene være saa forskel- lige, alt efter Køberens Art, at man næppe kan fastslaa nogen Deling, der kan være almengyldig eller gældende for længere Tidsrum og for en større Del af Landets Skove; at binde sig paa dette Omraade vil i Aarenes Løb let føre til store Tab og Ulemper. Det maa være overladt til hver enkelt Admini- stration at fastsætte slige Grænser i det enkelte Tilfælde og at afgøre, i hvilket Omfang disse Grænser skal opretholdes ved Bogføring og Regnskab. Ofte vil man vist paa et almindeligt Skovdistrikt, hvis aarlige Skovning indeholder betydelige Mængder Bøg og Eg, med Fordel kunne indrette Bogføringen saaledes, at den har 2 Klasser for Kævler af hver Træart og 2 Klasser af Bøge-Snitgavn; men Definitionen af, hvad der skal regnes til hver enkelt Klasse, maa Bestyreren kunne forme og ændre efter Skøn, saaledes at den passer til Tid og Sted, og i mange Tilfælde vil en Deling være overflødig, altsaa skadelig.