Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbeideres Vilkaar

43 Oplysningerne om Arbeidsfortjenesten, den dag- lige Arbeidstid og Hviletiden, der findes samlede i Tabel I, skal jeg ikke komme nærmere ind paa. Over disse Spørgsmaal har det paa Ministeriets Foranstaltning indsamlede Materiale allerede kastet fuldt Lys. Kun for Arbeidsfortjenestens Vedkommende henvises til den i Tabel III givne Sammenstilling af Forholdene i Hobro og Odense. Indtægten er begge Steder opgivet af Arbeiderne selv, men gjælder rigtignok forskjellige Aar, hvad jeg har søgt at bøde paa, ved at lægge til den for Odense opgivne Ar- bejdsfortjeneste, der refererer sig til 1872, de Procent, som Fortjenesten i de forskjellige Haandværk er steget her i Hobro fra 1872 til 1879. Da imidlertid Forandringer i Arbeidslønnen næppe tør forudsættes at falde sammen i de to Byer paa Grund af Forskjellen i deres Størrelse, kan der kun med Forbehold drages Slutninger af Sammenstil- lingen. Uden Interesse er den dog ikke. Naar saaledes Gjennemsnitsfortjenesten, uddraget som Middeltal af den for Odense opgivne høieste og laveste Indtægt, viser sig i denne By at være for Murere 34 pCt., for Møbelsnedkere 19 pCt., for Skrædere 24 pCt. høiere end i Hobro, saa kan man vel ikke holde sig til disse bestemte Procent, men derimod tør man nok slutte, at de større Provinsbyer i Henseende til Lønningsforholdene i disse Haandværk staa Hovedstaden en hel Del nærmere end de staa de mindre Provinsbyer1). Paa andre Punkter er Resultatet derimod lidet oplysende. At Modelsnedkere og Garvere kun have lidt høiere Indtægt i Odense, lod sig endda forklare, men aldeles uforstaaligt synes det at være, hvorledes Indtægten ’) 1 1872 var Gjennemsnitsfortjenesten i Ilaandværksdrift 40 pCt. høiere i Kjøbenhavn end i Provinskjøbstæderne.