Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbeideres Vilkaar

for Skomagere kan blive den samme i de to Byer, ja for Farvere og Tømrere endog høiest i den mindre By. Jeg kan kun henvise til, at den for Odense opgivne Fortjeneste i disse lag ser mistænkelig lille ud, sammenlignet med Opgivelserne for de andre Fag fra samme By. Bieihverv af nogen Betydning have Arbeiderne, som det synes, sjelden. Men man kan da ogsaa kun vente at finde et saadant hos Haandværkere, der paa Grund af deres Fag maa have en død Aarstid (f. Ex. Murere, Tømrere), samt hos Arbeidsmænd uden fast Arbeide, der ved Tidernes Ugunst jevnlig paatvinges en død Periode, thi de andre Haandvæikeie og de faste Arbeidsmænd ere henviste til Søndagsarbeide og Overarbejde, naar de skulle skabe sig en Biindtægt. Fra den første Kategori er der nu ogsaa modtaget de fleste Opgivelser af Biindtægt, af hvilke nogle maa kaldes ret betydelige i Forhold til Hovedindtægtens Størrelse; de fremkomme ved Kakkelovnsfeining, Forarbej- delsen af River, Trillebøre, Borde og andet simpelt Hus- geraad, ved Fletning af Kurve og Rørsæder, ved Fiskeri o. s. v. Blandt den anden Kategori af Arbeidere have kun faa opgivet nogen Biindtægt (Vildthandel, Brændeskjæring, Fiskeri o.j;. v.) og denne er paa en enkelt Undtagelse nær ubetydelig. Hermed skal dog ikke være sagt, at Søndags- arbeide her er sjeldent; for flere Haandværkeres Vedkom- mende skjuler dets Udbytte sig under Indtægten af Hoved- erhvervet. Særskilt Erhverv ved Hustruen fandt Sted ved over Halvdelen af Familierne (12 af 22). Forsaavidt taler mit Materiale for den Forudsætning, hvorfra Prof. Scharling i den før nævnte Artikel gaar ud, nemlig at Hustruen hyppig driver særskilt Erhverv, derimod bekræfter det ikke hans anden Forudsætning: «at hun i Almindelighed for-