Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbeideres Vilkaar

48 De Beløb, som disse 4 Udgiftsposter hyppigst opgives at naa, ere altsaa for Kjøbenhavn 28—38 pCt. høiere end for Hobro. Deres Minimums- og Maximumsbeløb var 36 pCt. og 31 pCt. høiere der end her, og endelig viste Gjennemsnitsudgiften pr. Individ i en Arbejderfamilie (cfr. label IV) sig at være 34 pCt. høiere i Kjøbenhavn end i Hobro. Men da Opgivelserne stamme fra forskjellige Aar, maa man vide, hvorledes Prisen paa Livsfornødenhederne har stillet sig i disse to Aar: 1872 og 1879, før man kan faa det rette Forhold frem. Vi ere tidligere gaaede ud fra, at Prisen paa Arbejdernes vigtigste Næringsmidler stod omtrent paa samme Trin i de to Aar — i Sammenligning med de nærmest foregaaende Aar frembød nemlig 1879 en, dog kun forbigaaende, Prisnedsættelse paa flere vigtige Artikler. Derimod skulde Husleie, Brændsel og Klæder være tilsammen c. 10 pCt. dyrere i 1879 end i 1872, hvis jeg tør slutte fra Forholdene i Hobro1). Under denne Forudsætning bliver der til de for Kjøbenhavn opgivne samlede Udgiftsbeløb at lægge 3 å 4 pCt. Herefter skulde da Livet i Hovedstaden være mellem 35 og 40 pCt. dyrere for Arbeiderne end i en mindre Provinsby, hvad der svarer godt til, at Gjennemsnitsfortjenesten i Haand- værksdrift, som tidligere anført, var 40 pCt. høiere i Kjø- benhavn end i Provinskjøbstæderne. II usle i en, som Arbeiderne her betale, ligger for Boliger i selve Byen mellem 60 og 70 Kr.; udenfor Byen er den derimod meget forskjellig — fra 20 til 100 Kr., 5) Ganske vist behøver det Samme ikke at være Tilfælde i Hoved- staden, men selv en større Fejltagelse vil her ikke faa nogen betydelig Indflydelse paa Enderesultatet, da disse tre Udgiftsposter paa Arbeiderregnskaberne kun repræsentere x/4 ä Del af den samlede Udgift.