Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbeideres Vilkaar

68 overfor Sygdom eller Alderdom. Af de 12, der ere op- tagne i mit Materiale, ere vel næsten alle Medlem af en Sygekasse, men kun 3 af dem have forsøgt at skabe sig en Alderdomsforsørgelse — deraf de to som Huseiere —, hvilket Forhold omtrent er det samme, som vi fandt hos hine. Sandsynligvis vil der heller ikke heri indtræde nogen Forandring — hverken for deres eller de faste Ar- beidsmænds Vedkommende —, før det lykkes at lede dem ind paa en Form af Alderdomsforsørgelse, der erhverves gjennem smaa men stadige Indskud. Om de saa kunne naa Maalet ved egen Hjælp eller Tilskud fra det Offen- lige maa anses for nødvendige (Arbeiderkommissionens Forslag), er et Spørgsmaal, jeg ikke for Øjeblikket skal komme ind paa. Jeg nøies med at henvise til det Fore- gaaende, hvor der forhaabenlig er givet Momenter til dets Besvarelse, forsaavidt da angaar Kjøbstadarbeiderne. forskyldte Aarsager til den mindre heldige økonomiske Stilling, hvori Medlemmer af Arbejderklassen jevnlig befinde sig. Mit Materiale peger i samme Retning. Naarman sammenstiller Mandens og det ældste Barns Alder i de 22 Familier, synes det, at mindst 15 af Familiefædrene maa have indgaaet Ægteskab mellem 20 og 30 Aars Alderen. Fremdeles have 6 Familier begyndt Ægteskabet paa fuld- stændig bar Bund, 6 have havt indtil 160 Kr. til at sætte Bo for, 10 have havt fra 160—400 Kr. Da en Arbejderfamilie ikke kan sætte Bo for synderlig mindre end 160 Kr., selv om Fordringerne, der stilles, ere meget smaa — Sengested, Sengeklæder, Bord, Bænk, Kjøkkentøi ere dog under alle Omstændigheder nødvendige —, maa altsaa mindst IS af de 22 Familier være begyndt med mere eller mindre Gjæld, eller ialfald uden noget Rygstød.