Et Bidrag til Belysning af Kjøbstadarbeideres Vilkaar

4 at drage Slutninger om Arbeiderforholdene i andre Kjøb- stæder af omtrent samme Størrelse. Hvor mange af de herværende Arbeidere var det nu nødvendigt at inddrage i Undersøgelsen, for at naa det Maal, jeg havde sat mig? Om dem Alle ©Iler blot største Parten <if dem kunde gci selvfølgelig ikke være Tale. Ikke alene vilde Arbeidet næsten overskride en Enkelts Kræfter, naar Undersøgelsen da ikke holdt sig paa Overfladen, men Billedet-vilde des- uden uden Nytte blive overlæsset med Enkeltheder, af hvilke mange vare mere skikkede til at vildlede end veile.de. Hvad det nærmest kom an paa at faa at vide, var jo dog, hvorledes den jevn dygtige og nogenlunde stræbsomme Arbeider er stillet, hvilken Tilværelse hans Indtægt tillader ham at føre; med andre Ord, det er Gjennemsnitsarbeiderens Livsforhold, jeg har villet drage frem. Jeg har derfor paa den ene Side udskudt de i deres Fag særlig dygtige Arbeidere, paa den anden Side de dovne og letsindige. Kan der maaske strides om det Rigtige i at udskyde de Første, for de Sidstes Vedkom- mende vil der næppe være Tvivl, thi i denne Undersøgelse høre de ikke ind; de ligge, som de rede; den Interesse, der for Samfundet knytter sig til dem, er af helt anden Art. Men blandt Gjennemsnitsarbeiderne har jeg atter kun draget gifte, der have en større Familie — paa 4 Personer eller derover — ind i Undersøgelsen, thi naar man veed, hvorledes disse ere stillede, er hermed den Linie givet, under hvilken de ugifte eller de med mindre Familie næppe ville komme, medens de som Regel ville befindes at være mere eller mindre over den. Af mit et Landsogn, vil det være naturligst her at betragte dem som en Helhed, blandt andet fordi en stor Del af Byens Arbejderbefolk- ning bor i Forstaden.