Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

8 man derimod Forholdet i det Store, l. Ex. m. H. til en Bank, der driver en større Laaneforretning, saa bort- falder Selvmodsigelsen. Det er netop kun Risiko-Præ- mien, der medfører, at Banken tager højere „Rente“, naar Sikkerheden er mindre god; men nøjes med en lavere „Rente“, naar Sikkerheden skjønnes betryggende. Giver Banken t. Ex. Laan til samlet Beløb 10 Millioner Kroner og den befrygter derved aarligt at lide Tab til samlet Beløb 100,000 Kr., saa maa den have en aarlig Risiko-Præmie af gjennenisnitlig 1 pCt. af samtlige Laan (mindre af de sikre, mere af de mindre sikre Laan). Banken har da i den oppebaarne Risiko-Præmie Dækning for hele det befrygtede Tab. Den er altsaa „sin egen Assurandør“ ved Hjælp af den i „Renten“ oppebaarne Risiko-Præmie. Forholdet er analogt med, at et Selskab, der ejer en stor Mængde Skibe, undlader at forsikre dem, men er „sin egen Assurandør“ derved, at det for hvert Skib henlægger en i Forhold til dets forskjellige Risiko beregnet Risiko-Præmie. Er denne rigtigt beregnet, maa det samlede for alle Skibe hen- lagte Beløb netop dække de paa samtlige Skibe lidte Tab. Men ejer en Mand kun et eneste Skib, der gaaer paa farefulde Rejser, vil man neppe billige det, hvis han undlader al forsikre dette sit eneste Skib, selv om han ved at oppebære en i Forhold til den særlige Risiko forhøjet Fragt, erholder en passende Risiko-Præmie, og saaledes er „sin egen Assurandør“. Enkeltmands direkte Udlaan i Prioriteter til højere Rente maa fuldstændigt stilles lige med en saadan Skibsrheders Adfærd. Ogsaa han er „sin egen Assu- randør“ og synder ligesom hin mod det for al For- sikring gjældende Hovedprincip, at Forsikringen bør omfatte et stort Antal af Risikoer. Sagen har imid- lertid en anden Side. Hvis den nævnte Skibsrheder ikke kan forsikre sit Skib, men dog vil lade det fore-