Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

10 -• crc ninger til deres Forsikring, saaat Tabet bliver erstattet den, hvem Ulykken eller Uheldet rnaatte ramme. O dette er som sagt kun glædeligt, fordi det bidrager til Ro og Tryghed i den produktive Virksomhed. Jo større Risikoen er, jo mere der er Sandsynlighed for, at Skaden indtræffer, og jo fordærveligere den vil være for den, hvem den rammer, desto mere inaa man ønske, at der gives Adgang til at forsikre sig mod den. Der er kun en Grændse: ligefrem Hazardforretninger bør ikke kunne forsikres, men enhver vied en legitim øko- nomisk Forretning forbunden Risiko bør saavidt midigt kunne forsikres. Saa langt fra at hæmme og hindre dette, bør Samfundet tvertimod støtte og lette enhver Bestræbelse for saadan Forsikring, og bør virke for, at ingen Privatmand, hvor det er muligt, undlader at forsikre sig mod enhver forretningsmæssig Risiko og derved udsætter sig for ødelæggende Tab. Som ovenfor bemærket er der med Pengeudlaans Forretningen forbundet en Risiko, der allerede nu dækkes ved et af Laantageren betalt Vederlag. Men naar For- holdet overlades til den enkelte Laangivers og den enkelte Laantagers Ordning ved hvert enkelt Laan, saa kan den selvfølgelig ikke blive tilfredsstillende eller stemmende med den sande Ret og Retfærdighed. Paa den ene Side vil Kapitalisten (Laangiveren) stille større Krav end berettiget, og Producenten (Laantageren) vil være nødt til at underkaste sig dette uberettigede Krav og maa saaledes til Kapitalisten afstaae en større Del af Forretningens Driftsudbytte end der rettelig tilkommer denne. Paa den anden Side er Kapitalisten desuagtet ikke sikret mod Tab, og ifølge Forholdets Natur vil dette — naar det indtræder — lettelig kunne blive meget føleligt, ja økonomisk tilintetgjørende for ham. Enkeltmands Enkeltlaan til Enkeltmand er derfor en til begge Sider uheldig og utilfredsstillende Ordning: