Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

11 Producenten (Laantageren) maa betale mere for Laanet, end han burde; og Kapitalisten (Laangiveren) er des- uagtet udsat for ødelæggende Tab. Her er derfor netop et Forhold, hvor det for alle Parters og for Samfundets Skyld maa ønskes, at der kan aabnes Adgang til en virkelig betryggende og rationelt ordnet Forsikring af den Risiko, som er forbundet med den ikke blot fuld- kommen legitime, men ligefrem for Samfunds-Produk- tionen uundværlige Forretning: den døde Kapitals Ud- laan til produktiv Anvendelse. Paa Prioritetslaans Omraadet have vi allerede i Kreditforeningerne en Institution, der — om end kun tildels — har løst Opgaven, nemlig ved at ombytte Individual-Laanene med Kollektiv-Laan; Enkeltmands Enkeltlaan til Enkeltmand er afløst af det den døde Kapital ejende Samfunds Fællesudlaan og det produ- cerende Grundejer-Samfunds Fælleslaan. Det er ofte og navnlig allerede under Rigsdags- forhandlingerne angaaende Lov 20 Juni 1850 fremhævet, at det er urigtigt, naar Forholdet mellem en Kredit- forenings Medlemmer (Laantagerne) betegnes som soli- darisk Ansvarlighed, hvilket efter almindelig juridisk Sprogbrug maatte betyde, at de hæfte En for Alle og Alle for En for deres i Foreningen optagne Laan. Desuagtet er dette Udtryk blevet bevaret og har voldet megen Skade og Misforstaaelse ved at fremkalde Be- tænkelighed og Frygt for Indtrædelse i Kreditforenin- gerne, ja for Oprettelse af saadanne under andre Former og med formentlig større Risiko end de allerede bestaa- ende. Men Forholdet er jo i Virkeligheden det, at Kreditforeningernes Medlemmer hver for sig kun hæfte for de af dem selv optagne Laan og for de halvaarlige Ydelser, der tjene til disses Forrentning og Amortisation samt til Dækning af Administrationsudgifter og Tilveje- bringelsen af et Reservefond. Saafremt der lides Tab