Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

14 nes Kreditforenings Tab udgjorde Alt i Alt c. 2/s pCt., JydskeLandkreditfopenings c. 1’/s pCt. af deres samlede Udlaan, altsaa et Beløb, der ikke i mindste Maade svækkede deres Soliditet, saa meget mindre som selv dette Tab ifølge Forholdets Natur ikke ramte Kredit- foreningerne paa en Gang men først indtraadte i Løbet af en forholdsvis ikke kort Aarrække. End ikke Nørre- jydske Kjøbstad-Kreditforening ramtes af Insolvents. Den har stedse aldeles nøjagtigt betalt Obligationsejerne (Laangiverne) deres Rente; kun Amortisationen blev suspenderet, men da ingen enkelt Obligationsejer havde Krav paa netop at faae sine Obligationer udtrukket til Indfrielse, var dette i Virkeligheden for Obligationsejerne saagodtsom betydningsløst. (Om Kursfaldet skal der senere blive anført det Fornødne.) Med Hensyn til Soliditet maa saaledes Kreditforeningerne sammenlignes med indbyrdes Forsikringsselskaber, hvis Soliditet er uomstødelig, naar blot Risikoen er tilstrækkelig spredt. En Kreditforening, der omfatter et tilstrækkeligt stort Antal af Laan, frembyder derfor saa fuld Sikkerhed, at Obligationsejerne uden Risiko kunne betroe den sine Penge; de have derfor kun Krav paa Rente i egentlig Forstand, (Vederlag for Kapitalens Benyttelse) medens hele Risikopræmien tilfalder Kreditforeningerne. Og som ved andre indbyrdes Forsikringsselskaber tilfalder Overskuddet af den opkrævede Risiko-Præmie dem, der liave betalt den; dette er her ikke de Forsikrede, ikke Obligationsejerne, men Laantagerne, Kreditforeningens Medlemmer. Derfor vil Risiko-Præmien ogsaa ligesom i andre indbyrdes Forsikringsselskaber til Syvende og Sidst blive reduceret til det absolut nødvendige til Dæk- ning af de virkeligt lidte Tab og af Administrations- udgifterne. Kreditforeningerne ere saaledes ikke blot Forsikringsselskaber i Forhold til Laangiverne, men ved deres Mellemkomst opnaaes tillige, at den af Laantagerne