Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

15 CTQ CTQ betalte „Rente“ (deri indbefattet Risiko-Præmien) bliver saa billig som overhovedet muligt, den udgjør nemli kun 1) det ifølge Pengeforholdene passende Vederla for Kapitalens Benyttelse, det er den egentlige Rente, og 2) den lavest mulige Risiko-Præmie, nemlig kun det til Dækning af de virkeligt lidte Tab og de nødvendige Administrationsudgifter fornødne Beløb. I Modsætning hertil maa, som foran bemærket, den Laangiver (være sig Privatmand eller offentligt Institut), der kun giver enkelte Prioritetslaan, kræve en forholdsvis stor Risiko- Præmie foruden den egentlige Rente. Selv et Forsikrings-Aktieselskab maa tage højere Præmie end et indbyrdes Forsikringsselskab, eftersom hint maa have Overskud for ikke at faae Underskud, medens dette hverken skal have Overskud eller Under- skud, altsaa kan nøjes med den absolut nødvendige Præmie. Ligesaa maa ogsaa selv en Bank eller andet Pengeinstitut, der giver mange Laan, og derfor med Føje kan „være sin egen Assurandør“, tage en højere Risiko-Præmie end Kreditforeningerne behøve at tage af lignende Laan, fordi Banken ellers vilde være udsat for at lide større Tab, end Præmien kan dække, ikke at tale om, at Banken selvfølgelig vil have Overskud af Forretningen og naturligvis helst et stort Overskud. Kreditforeningslaan bør derfor være billigere end alle andre Prioritetslaan. Samtidigt yde de Laan- giverne fuld Sikkerhed mod Tab og Laahtagerne Sikker- hed mod Laanets Opsigelse paa en saadan Tid, da den kan medføre forholdsvis betydelige Tab, om ikke lige- frem Ødelæggelse. Det bør derfor være en Samfunds- opgave at støtte og udvikle Kreditforeningerne, saaat de gjennem en stedse mere og mere rationel og sund Organisation sættes i Stand til i højere Grad, at virke til Gavn baade for det producerende Samfund,