Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

16 der trænger til I Man, og for Kapitalisterne, der trænge til en sikker Anbringelse af deres Penge. I Forsikringsvæsenets allertidligste Barndom be- regnedes samme Præmie af alle Risikoer; men dette er man selvfølgelig forlængst kommet bort fra. Nu be- regnes Præmien af de enkelte Forsikringer saa nøje som muligt i Forhold til den Risiko, de frembyde; og dette gjælder, hvad enten Talen er om indbyrdes For- sikring eller Præmieforsikring. Af de Forsikringer, der kun frembyde en saare ringe Risiko, beregnes en meget kiv Præmie. Og intet fornuftigt‘Forsikringsselskab vil støde saadanne gode Forsikringer fra sig ved at kræve en for høj Præmie, en Præmie, der vilde være passende for Forsikringer af gjennemsnitlig Risiko; saaledes vil intet fornuftigt Brandforsikringsselskab kræve den samme Præmie af et til ikke brandfarligt Brug af lutter ufor- brændeligt Materiale opført Hus som af et almindeligt Beboelseshus. Det er derfor urimeligt og urigtigt, naar Kreditforeningerne kræve samme Bidrag til Reserve- fondet (altsaa samme forholdsmæssige Andel i Fælles- Ansvaret) af Laan, der kun naae til ’/s af Pantets Værdi, som af Laan, der naae til 3A af Pantets Værdi. Endmere urimeligt er det, at Kreditforeningerne kræve ganske samme Bidrag til Reservefondet (altsaa ganske samme Andel i Fæl les-Ansvaret) af et Laan f. Ex. paa 10,000 Kr., hvad enten det har første Prioritets Panteret eller det har sekundær Prioritet næstefter 20,000 Kr. i den samme Ejendom. Den ensartede Risiko-Præmie, Kreditforeningerne paa denne Maade opkrævo, nemlig Bidraget til Reservefondet (det ordinære og det extra- ordinære), der følger af det ensartede Fælles-Ansvar, er nødvendigvis enten for høj for de gode Panter eller for