Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

18 Ord paa at forklare det; men jeg maa i saa Fald bede denne Vidtløftighed undskyldt dermed, at Kreditforenin- gerne ikke blot nu i over 40 Aar have fastholdt det uden all Hensyn til Laanenes og Panternes indbyrdes Forhold ensartede Bidrag til Reservefondet altsaa ens- artede Andel i Fælles-Ansvaret, men, medens Lov 20 Juni 1850 ingen Hindring indeholdt for Anvendelsen af det rigtige Princip om-Fordeling af Fælles-Ansvaret i Forhold til den forskjellige Risiko, har Lovgivnings- magten, som nedenfor nærmere skal paavises, senere ved Fastsættelse af et Minimal-Bidrag til Reservefondet ligefrem tvunget de nye Kreditforeninger til den urigtige ensartede Beregning af Laanenes Fælles-Ansvar. — Skjøndt Lov 20 Juni 1850 med Hensyn Laanenes Vil- kaar overlader Kreditforeningerne fuldkommen fri Be- stemmelsesret, kun med den Indskrænkning, at Laanene ikke maa overstige 3A af Panternes Værdi, og at der udover Renten skal svares et passende Beløb til Laanenes Amortisation, saa al der altsaa er overladt de ifølge denne Lov oprettede Kreditforeningers Statuier frit Spillerum med Hensyn til Afdragenes og Forsikrings- præmiens. Bestemmelse i Forhold til den med Laanene forbundne forskjellige Risiko, saa see vi dog, at alle de paa Grundlag af hin Lov oprettede 4 Kreditforeninger fra først af og endnu den Dag idag fastsætte Amortisa- tionen og Forsikrings-Præmien (Bidraget til Reserve- og Administrationsfond) aldeles ens for alle Laan uden Hensyn til deres Størrelse i Forhold til Pantets Værdi og uden Hensyn til om de ere sikrede ved 1ste eller sekundær Prioritet. I de 2 først oprettede Kreditforeninger, Jydsk Land- kreditforening og Østifternes Kreditforening blev saa- ledes i de oprindelige Statuier den halvaarlige Ydelse ansat til 2 */» pCt. af hvert Luans Hovedstol. Rente- foden var 2 pCt. hal vandig; Vs pCt. af Hovedstolen