Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

aareBTjktar 19 tilfaldt Reserve- og Administrationsfondet (Risiko-Præ- mien), Resten er Afdrag. Laanenes Afdrags-Vilkaar og Risiko-Præmie er altsaa aldeles ens, hvad enten de er sikrede ved 1ste Prioritet eller ved sekundær Prioritet. Det Urigtige heri vil klarest fremgaae deraf, at naar t. Ex. et Laan paa 15,000 Kr. i en til 25,000 Kr. vur- deret Ejendom ved de halvaarlige Ydelser er afdraget til 2/s af Hovedstolen eller 10,000 Kr., vil dets Rest- gjækl kun udgjøre 40 pCt. af Pantets Værdi. Men et Laan af samme Størrelse med sekundært Pant efter 30,000 Kr. i en til 75,000 Kr. vurderet Ejendom vil samtidigt ved Betaling af de samme aarlige Ydelser ogsaa kun være nedbragt til 10,000 Kr. og vil altsaa tillagt den forudprioriterede Gjæld 30,000 Kr. endnu udgjøre 40,000 Kr. eller 53'/s pCt. af Pantets Værdi. Trods den meget forskjellige Udsigt til mulige Tab vil Risiko-Præmien altsaa stadigt have været og vedblivende være ganske den samme af disse 2 Laan. Det kan forstaaes, at man oversaa dette ved Or- ganisationen af de første Kreditforeninger her i Landet; men hvad der vanskeligt kan forstaaes, er det, at Lov- givningsmagten stadigt har og endnu vedblivende mod- sætter sig og forhindrer en fornuftig og rigtig Ordning af Kreditforenings-Medlemmernes Andel i Fællesansvaret, efterat der er gjort opmærksom paa Fejlen. Det Mærke- ligste er dog det, at medens Lov 20 Juni 1850, som bemærket, ingen Hindring lagde i Vejen for en korrekt Ordning af nævnte Forhold, fremkom Lovgivnings- magtens Modstand først, da der blev gjort Forsøg paa at komme bort fra den begaaede Fejl. Dette lover ikke godt for Udvikling og Fremskridt, mefi selvfølgelig beroer Modstanden kun paa Misforstaaelse; netop derfor er det nødvendigt at anvende saa stor Vidtløftighed som her skeet for at paavise den simple og selvforstaae- lige Regel, al Risiko-Præmien (det er Andelen i Fælles- 2*