Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

' 25 mellem Stadens Skræddere. Derimod havde den da- værende Udvalgs-Ordfører (Statsrevisor Gad) Ret, naar han til Anbefaling for den nye Kreditforening udtalte, at da Udviklingen nu var den, at der var mere og mere Trang til Laan gjennem Kreditforeninger, fandt han det naturligt, at „Kreditforeninger oprettedes efter Folks eget Ønske, eftersom der er større eller mindre Forskjélligheder i Henseende til de Laans Beskaffenhed, som Kreditforeninger overhovedet ind- lade sig paa“ Det kan saaledes ikke kaldes ubeføjet, naar Lov- givningsmagten søger at hindre overdreven og usund Konkurrence mellem Kreditforeningerne; men det maa i høj Grad beklages, at Lovgivningen modarbejder en sund Udvikling af Kreditforeningerne dels ved at paa- tvinge dem Vilkaar, der staae i Strid med en korrekt og rationel Ordning af Fælles-Ansvaret, og til Unytte fordyre Laanene, dels ved ligefrem at lægge Hindringer i Vejen for Oprettelse af Kreditforeninger, hvor der er en stor og følelig Trang til Lettelse og Konsolidering af Kreditforholdene, og hvor der ikke er Tale om usund eller skadelig Konkurrence, men kun om en rationel og korrekt Sammenslutning af Producenter til indbyrdes Hjælp og Støtte overfor de vanskelige Kon- junkturforhold. Det er en Gjentagelse af Frederik VTs „faderlige Regimentes“ Frygt for, at Kapitalisterne skulle udsættes for Tab, der saaledes opstilles som Hindring for Produktionens berettigede Krav paa selv at ordne sine økonomiske Forhold paa hensigtsmæssigste Maade. Og i Virkeligheden beroer denne faderlige Om- sorg for Kapitalisternes formentlige Interesse paa et Fejlsyn, idet den tvertimod forhindrer en rationel og betryggende Forsikring af selve Kapitalisternes Risiko. — Det er nu en Gang saa, at Kapital og Arbejds-Evne ikke altid findes samlet paa samme Haand. Mangen