Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

24 Det kunde imidlertid nok være betænkeligt, om der opstod altfor mange smaa indbyrdes konkurrerende Kreditforeninger. For at fyldestgjøre sin Opgave maa et Forsikringsselskab have en vis Størrelse, Risikoen maa være spredt, og jo større Selskabet er, jo mere det har spredt sin Risiko, desto bedre kan det fyldest- gjøre sin Opgave. Det er derfor ikke heldigt, at der opstaaer mange smaa Forsikringsselskaber eller mange smaa Kreditforeninger. Navnlig bliver Forholdet be- tænkeligt, naar de smaa Forsikringsselskaber ved den indbyrdes Konkurrence drives til at underbyde hinanden uden at de af dem tilbudte bedre eller billigere Vilkaar i Virkeligheden ere begrundede i rigtigere Principer, mere rationel Organisation eller andre Momenter, (ler virkelig kunne berettige de gunstigere Vilkaar. Disse blive da i Virkeligheden kun tilsyneladende gunstigere end de andre Selskabers Vilkaar; Tilbageslaget maa komme, til Skade for de ved de skuffende Løfter lokkede Interessenter, der i Stedet for de tilbudte Fordele faae Tab og forøgede Udgifter. Det Samme gjælder med Hensyn til Kreditforeninger, ogsaa blandt dem vil der kunne tænkes en uheldig og usund Konkurrence, som med fuld Føje bør hindres og modarbejdes. Det er derfor ikke rigtigt, naar Tscher- ning i sin Tid med Hensyn til Landkreditkassen for Østifterne i Rigsdagen udtalte, at Spørgsmaalet om del- er Kreditforeninger nok „vedkommer os (o: Rigsdagen) ikke mere end en Undersøgelse om, om vi her i Byen have Skræddere nok“. Aldeles afseet fra, at man nu- tildags maaske end ikke vil ansee sidstnævnte Under- søgelse for at være Rigsdagrn aldeles uvedkommende, maa det nemlig erkjendes, at en usund Konkurrence mellem Kreditforeninger ligesom mellem andre For- sikringsselskaber kan medføre langt videre rækkende Ulykker for Samfundet end en usund Konkurrence