Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

23 økonomiske f orhold paa, den Maade, de selv maatte ansee for hensigtsmæssigst; og han fremhævede tilmed, at denne „saakaldte Begunstigelse“ end ikke med Rette kunde betegnes saaledes. Herved har han formentlig sigtet til, at der af den for ethvert Kreditforenings laan udstedte Panteobligation svares den samme Stempel- afgift som af alle andre Panteobl i gationer. Naar der da ogsaa kræves Stempel af de for Laanet udstedte Kreditforeningsobligationer, vil dette i Virkeligheden være en dobbelt Beskatning. Obligationernes Stempel- frihed er altsaa ikke saameget en Begunstigelse som en Fritagelse for en Uretfærdighed. Endnu klarere bliver dette, naar det bemærkes, at alle fremmede Kreditforeningsobligationer (russiske, svenske, norske o. s. v.) den Gang nød fuldstændig Stempelfrihed her i Landet, frit kunde sælges og overdrages paa Børsen og under Haanden; det vilde da rigtignok have været højst mærkeligt, om man havde villet nægte de danske Kreditforeninger en tilsvarende Stempelfrihed. Nu skal udenlandske Kreditforeningsobligationer ifølge Lov 25 Marts 1871 stemples, naar de komme ind i Landet, men naar denne Stempelskat al “/s pGt. ei eilagt en Gang for alle, saa kan de udenlandske Obligationer frit sælges og transporteres saa ofte det skal være; medens danske Kreditforeningsobligationer strax skulle stemples til Taxt 76 pCt. og hver eneste Gang de sælges eller overdrages atter skulle stemples til samme Taxt, hvis de ikke have opnaaet hin „saakaldte Begunstigelse , de vilde altsaa uden den være væsentligt ringere stillede end tilsvarende udenlandske Obligationer. Endnu drejer Spørgsmaalet om Kreditforeningsobligationens Stempel- frihed sig altsaa snarere om Fritagelse for en Uret end om en Begunstigelse.*) *) En helt anden Sag er det, om netop en Mands Trang til Laan er et heldigt Skatteobjekt.