Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling
Forfatter: A. Hein
År: 1893
Forlag: Gbæres Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 86
UDK: 332
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
22
forenings Virksomhed praktisk er umulig, nemlig Steni-
pelfriheden for Kreditforeningens Kasseobligationer.
En Kreditforening er jo nemlig kun en Forening
af fri Mænd om Optagelse af et Fælleslaan paa de
Vilkaar med Hensyn til deres indbyrdes Rettigheder
og Forpligtelser, navnlig Fælles-Ansvaret for Laanet,
som de ved fri Overenskomst enten have vedtaget ved
Foreningens Oprettelse eller have underkastet sig ved
senere [udtrædelse i Foreningen. Saalænge Grundlovens
Forenings-Frihed bestaaer, udkræves hertil hverken Til-
ladelse eller Godkjenclelse af nogen offentlig Autoritet.
Og saadan bliver ej heller fornøden, fordi Fælleslaanet
udstykkes i Partial-Obligationer; baade Aktieselskaber
og Private have ofte optaget Laan, der blev udstykket
paa denne Maade, uden at Nogen har tvivlet om det
Lovmæssige og Tilladelige i denne Laaneform. Kredit-
foreningernes Forhold — hverken indadtil, Medlemmernes
indbyrdes Forhold, eller udadtil, Forholdet til Obligations-
Kjøberne — indeholde altsaa Intet, der i og for sig
nødvendiggjør Tilladelse eller Godkjendelse fra det
Offentliges Side enten til deres Oprettelse eller deres
Virksom lied; de ere absolut rent private Foreninger,
ligesom andre indbyrdes Forsikringsselskaber.
Det er saaledes begrundet paa en Misforstaaelse,
naar det i de senere Aar jevnligt i Rigsdagen er blevet
udtalt, at Spørgsmaalet drejer sig om Tilladelse til Op-
rettelse af ny Kreditforeninger, medens der i Virkelig-
heden kun er Tale om, hvorvidt man skal forhindre
deres Oprettelse ved at nægte dem den Begunstigelse,
uden hvilken de ikke kunne virke. Dette er ikke blot
formelt, men reelt et helt andet Spørgsmaal, og selv
Ørsted erklærede det i sin Tid for urigtigt, om man
vilde benytte sig af Stempelskatten til indirekte at
hindre Borgerne i frit at benytte den dem ved Grund-
loven tilsikrede Ret til at ordne deres personlige og