Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

22 forenings Virksomhed praktisk er umulig, nemlig Steni- pelfriheden for Kreditforeningens Kasseobligationer. En Kreditforening er jo nemlig kun en Forening af fri Mænd om Optagelse af et Fælleslaan paa de Vilkaar med Hensyn til deres indbyrdes Rettigheder og Forpligtelser, navnlig Fælles-Ansvaret for Laanet, som de ved fri Overenskomst enten have vedtaget ved Foreningens Oprettelse eller have underkastet sig ved senere [udtrædelse i Foreningen. Saalænge Grundlovens Forenings-Frihed bestaaer, udkræves hertil hverken Til- ladelse eller Godkjenclelse af nogen offentlig Autoritet. Og saadan bliver ej heller fornøden, fordi Fælleslaanet udstykkes i Partial-Obligationer; baade Aktieselskaber og Private have ofte optaget Laan, der blev udstykket paa denne Maade, uden at Nogen har tvivlet om det Lovmæssige og Tilladelige i denne Laaneform. Kredit- foreningernes Forhold — hverken indadtil, Medlemmernes indbyrdes Forhold, eller udadtil, Forholdet til Obligations- Kjøberne — indeholde altsaa Intet, der i og for sig nødvendiggjør Tilladelse eller Godkjendelse fra det Offentliges Side enten til deres Oprettelse eller deres Virksom lied; de ere absolut rent private Foreninger, ligesom andre indbyrdes Forsikringsselskaber. Det er saaledes begrundet paa en Misforstaaelse, naar det i de senere Aar jevnligt i Rigsdagen er blevet udtalt, at Spørgsmaalet drejer sig om Tilladelse til Op- rettelse af ny Kreditforeninger, medens der i Virkelig- heden kun er Tale om, hvorvidt man skal forhindre deres Oprettelse ved at nægte dem den Begunstigelse, uden hvilken de ikke kunne virke. Dette er ikke blot formelt, men reelt et helt andet Spørgsmaal, og selv Ørsted erklærede det i sin Tid for urigtigt, om man vilde benytte sig af Stempelskatten til indirekte at hindre Borgerne i frit at benytte den dem ved Grund- loven tilsikrede Ret til at ordne deres personlige og