Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

Forfatter: A. Hein

År: 1893

Forlag: Gbæres Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 86

UDK: 332

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 96 Forrige Næste
21 Naar Loven gjennemførtes i saa frisindet Aand, skyldes dette væsentligt de fremragende Mænd, der den Gang ledede Rigsdagens Arbejder. Mænd som Ørsted, David, Ussing, Bregendahl, Madvig, Tscherning og m. FL, senere D. B. Adler, anerkjendte og hævdede Kredit- foreningernes aldeles private Karakter og den Borgerne i Grundloven tilsagte fri Foreningsret, og de advarede gentagende mod at stille yderligere Begrændsninger, idet de fremhævede, at naar alle tidligere gjorte Forsøg paa her i Landet at indføre Kreditforenings-Institutionen vare strandede, skjøndt den i Udlandet allerede i næsten et Aarhundrede var anerkjendt og bragt til praktisk Anvendelse til væsentlig Støtte for Realkrediten, var Grunden dertil netop den, at Frederik VI’s og Christian VIII’s „faderlige Regimente“ stedse havde stillet saa store Fordringer forat sikre Kjøberne af Kreditforenings- Obligationerne (Kapitalisterne) mod mulige Tab, at det var blevet umuligt at tilfredsstille disse Fordringer, naar Kreditforeningerne ikke enten skulde blive saa dyre, at de ingen Nytte ydede Produktionen, eller netop maatte blive usolide paa Grund af deres altfor solide Kon- stitution. Den liberale Aand, der saaledes repræsenteredes af hine fremragende Mænd, der dog ingenlunde ellers Alle ansees for særligt fremtrædende Frihedsmænd, afløstes dog lidt efter lidt igjen af det „faderlige Regimentes“ Omhu for Kapitalisternes formentlige Interesse, og ved Lov 19 Februar 1861 berøvedes Borgerne den i Grund- loven tilsikrede Foreningsfrihed, saavidt Sammenslutning i Kreditforeninger angaaer. Vel forbød denne Lov ikke Oprettelse af Kreditforeninger, dette kan nemlig ikke forbydes — men praktisk umuliggjorde den Oprettelse af ny Kreditforeninger uden Lovgivningsmagtens spe- cielle Tilladelse, ved at kræve særlig Lov til Meddelelse af den eneste Begunstigelse, uden hvilken en Kredit-