Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

34 at dette formentlig er muligt, skal nedenfor blive paa- vist. At der er en Trang til bedre ordnede Kredit- forhold ogsaa for Panter med Sikkerhed som for Umyn- diges Midler, og at Fyldestgjørelsen af denne Trang skal skee gjennem lempeligere Vilkaar for Kreditforenings- Laan, derpaa tyder ogsaa det for et Par Aar siden fremkomne Forslag om en særlig Kreditforening for større Landejendomme, der netop tilsigtede at give bil- ligere Vilkaar end (le bestaaende Kreditforeninger. Med Hensyn til saadanne Prioritetslaan, der vilde kunne faaes af offentlige Midler, ere Kreditforeningerne saaledes paa Grund af deres overdrevent strenge Vil- kaar og ukorrekte Fordeling af Fælles-Ansvaret væsent- ligt afskaarhe fra Konkurrence; med Hensyn derimod til andre Prioritetslaan konkurrere Kreditforeningerne kun med de private Kapitalister, der ønske at have større Udbytte af deres Penge end den gjældende Rente- fod vilde give, men til Gjengjæld nøjes med noget ringere Sikkerhed end den, der kræves for offentlige Midler. Forat opnaae dette større Udbytte maa disse Kapitalister altsaa kræve ikke blot den til den gjæl- dende Rentefod svarende egentlige Rente med Tillæg af en passende Risiko-Præmie svarende til den virke- ligt tilstedeværende Risiko, men ogsaa et yderligere Tillæg til „Renten“. Det er jo netop først dette yder- ligere Tillæg, der giver Overskudet. Dertil kommer som foran udviklet, at den enkelte Laangiver maa kræve en højere Risiko-Præmie end et indbyrdes For- sikringsselskab, fordi det eventuelt indtrædende Tab for ham vil være forholdsvis større og mere føleligt end for dette. Disse Enkeltmands Enkeltlaan til Enkeltmand, . maa derfor gjennemgaaende være dyrere end de burde være og dyrere end Kreditforeningernes Kol- léktiv-Laan. Naar dertil kommer den store, næsten uvurderlige Fordel for Laantagerne, som ligger i Kredit-