Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

37 gerne kvaltes af al denne Omhu. Man nærede den Gang altsaa den Opfattelse, at strenge Laanevilkaar styrkede Kreditforeningernes Soliditet, og det gjaldt derfor vedblivende om at fastholde de strenge Laane- vilkaar og kun lette dem saavidt, at det overhovedet blev Kreditforeningerne muligt at trække Vejret. Og selv afseet derfra var det ganske naturligt, at man til at begynde med ønskede at sikre de ny hidtil her uprøvede Kreditforeninger saa store Reservefonds og saa store Bidrag til Dækning af eventuelle Tab som muligt. Dernæst rnaa det betænkes, at Kreditforenings- Bevægelsen udgik fra de jydske Landejendomme, og deres Kreditforhold vare den Gang saa uheldige, at endog langt strengere Vilkaar end de af de først op- rettede Kreditforeninger opstillede vilde have indeholdt et enormt Fremskridt. Det gjaldt dernæst om at skaffe de ny Kreditforenings-Obligationer Tillid blandt Kapita- listerne, forat de kunde sælges til en passende Kurs; men som nedenfor kortelig skal paavises, Børskursen retter sig mindre efter den virkelige Sikkerhed end efter vage Stemninger og uklare Opfattelser. Derfor var det nødvendigt og klogt at pynte Kreditforenings- Obligationerne med disse Udsigter og Løfter om store Reservefonds, om Udtrækning ved regelmæssig Amor- tisation, og med den i Loven 20 Juni 1850 fastslaaede Laanegrændse, 3/s af Panternes Vurdering. Det var der- for rimeligt, at man i de forstoprettede Kreditforeninger, hvis Rentefod var 4 pCt., ansatte Laanenes aariige Ydelse til 5 pCt., hvoraf V-i pCt. tilfaldt Reservefondet, medens Resten var Rente og Afdrag. Til Dannelse af et Reservefond strax fordredes desuden kontant Ind- betaling af 2 pCt.; det maa jo betænkes, at en ny- oprettet Kreditforening absolut Intet ejer, altsaa begynder med Gjæld til Etablerings-Udgifterne. Disse Laanevilkaar vare, som bemærket, den Gang særdeles lempelige i