Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

36 tionens Vilkaar er gunstigere, saaat der er en Vexel- virkning tilstede; de lettere Produktions-Vilkaar skabe Rigdom og denne skaber atter lettere Produktions-Vil- kaar. Kapitalen, Rigdommen er skabt af Produktionen. Kapitalisten, der ikke selv benytter sin Kapital, men direkte eller indirekte udlaaner den til Produktionen, har altsaa enten selv erhvervet denne Kapital ved egen Virksomhed; han har i saa Fald nydt godt af de lettere Produktions-Vilkaar, derunder den lavere Rentefod; det er netop disse, der i alt Fald have bidraget fil, at han har været istand til at samle og opspare sin Kapital. Eller ogsaa har Kapitalisten ved Arv eller paa anden Maade faaet Kapitalen fra den, der selv ved egen Virksomhed har erhvervet den; ogsaa denne Kapitalist har altsaa de lettere Produktions-Vilkaar at takke for sin Kapital. I hvert Fald beroer Samfundets hele øko- nomiske Udvikling ikke paa, at den, der lever af sine Renter uden selv at benytte sin Kapital til produktivt Arbejde, faaer et stort Renteudbytte; men tvertimod derpaa, at den, der anvender Kapitalen til produktivt Arbejde, kan gjøre dette med størst muligt Udbytte. En lav Rentefod er derfor en Betingelse for, at Sam- funds-Produktionen kan trives paa bedste Maade, hvor- imod en bøj Rentefod hæmmer og hindrer Samfunds- Produktionen. Men hvad er da Grunden til, at Kreditforeningerne opstille strengere Laanevilkaar end hensigtsmæssigt og nødvendigt? Selve Kreditforeningerne, det er Laan- tagerne; de have dog ingen Interesse af at betale Laanene for dyrt; Obligations-Ejerne have ingen Ind- flydelse paa Laanevilkaarene, hvis Fordyrelse desuden ikke kan komme dem tilgode. Svaret er dog ikke vanskeligt. Før 1850 blev der som foran bemærket stillet særdeles store Krav til de paatænkte Kredit- foreningers Soliditet, saa store, at selve Kreditforenin-