Kollektiv-laan
Kreditforeningernes Fremtidsudvikling

 39 kontant Indskud og 7s pCt. aarligt Bidrag samt i de første 3 Aar endvidere 1 pCt aarligt. — Det er klart, at man herved udelukkende har taget Hensyn til Kapi- talisternes formentlige Interesse, men har overseet Laan- tagernes (Producenternes) berettigede Krav paa af de til Samfunds-Produktionen fornødne Laan kun at skulle svare den fornødne „Rente“. Og allermest har man overseet, at en retfærdig Fordeling af Fælles-Ansvaret kræver en forskjellig Risiko-Præmie eller Reservefonds- Bidrag i Forhold til den for Laanene givne forskjellige Sikkerhed, og da navnlig, at de Laan, der ere sikrede ved hvad der maa ansees for ubetinget betryggende Panteret, kun bør belastes med Bidrag til Administra- tions-Udgifternes Dækning, og i hvert Fald kun med et meget ringe Bidrag til Dækning af de eventuelt ind- trædende Tab, eftersom de næsten ingen Lod og Del kunne faae i disse Tab. Kim i Lov 17 Marts 1882 om Kjøbenhavns Kreditforening er der gjort et lille Skridt til en rigtigere Fordeling af Fælles-Ansvaret, men kun saaledes, at Laanene yderligere blev fordyrede udover det Fornødne, ikke saaledes at det tillades at gjøre dem billigere, hvor den fortrinlige Sikkerhed fjer- ner enhver Grund til don store Risiko-Præmie. Som bemærket var den ene af de 2 Indskrænk- ninger, som Lov 20 Juni 1850 paalagde Kreditforenin- gernes Laanevirksomhed, den at Laanene skulde amor- tiseres. Hvor hurtigt dette skulde skee eller med hvor store aarlige Afdrag blev det dog overladt de enkelte Kreditforeninger med Indenrigsministerens Billigelse selv at bestemme. I de ældre Kreditforeninger blev Amor- tisationstiden da ansat til nogle og fyrretyve Aar, dog med Adgang til Laanenes Omskrivning, hvorved Amor-